229 / 305
4
Skoleskat, og tvinges man til at sæ ite sine Børn i
Statsskolen, da liar man ogsaa utvivlsomt Re t til at
fordre sin religiøse Overbevisning respekteret.
Man
ha r derfor søgt a t komme ud over Vanskelighederne
paa én af 2 Maader enten ved a t oprette sideordnede
konfessionelle Skoler eller Fællesskoler for flere Konfes
sioner med særskilt Religionsundervisning for hver
Konfession (Simultanskoler, paritetiske Skoler). I P re u s
sen h a r man Konfessionsskoler som Regel og enkelte
Simultanskoler, „hvor aabenbar Nød gjør de t nød
v e n d i g t ; i Baden h a r man omvendt Simultanskoler
med særskilt Religionsundervisning for hver Konfession
som Regel og Konfessionsskoler som Undtagelse; men
denne Ordning indeslu tter i sig rig Anledning til Kiv,
naar der opstaar Rivninger mellem Stat og Kirke. I
W iirtemberg h a r man sideordnede Konfessionsskoler,
id e t d e r ved Skoleloven af 1836 er fastslaaet, at der i
hver Kommune skal være en offentlig Skole, hvis Læ rer
maa være af F lertallets Konfession; men tæller Mindre
ta lle t 60 Familier, kan dette fordre en offentlig Skole
af dets Konfession opre tte t pa a Kommunens Bekostning,
eller ogsaa kan det oprette en privat Konfessionsskole.
Simultanskolen medfører mange Ulemper og giver An
ledning til megen Kiv, og e t preussisk ministerielt
Circulære al 1822 siger træffende herom : „Erfaringen
h a r lært, a t i Simultanskolen bliver Religionen, Op
dragelsens Hovedelement, ikke tilbørlig plejet, og det
ligger i Sagens Natur, at dette ikke kan ske.
Det
Formaal, gjennem slige Skoler a t befordre stø rre F o r
dragelighed mellem de forskjellige Konfessioner, naas
sjælden eller aldrig. Saadanne Skoler kunne derfor