232 / 305
7
Gaade. Det ha r ogsaa vist sig, at det er saa langt fra,
at den konfessionsløse Skole fremmer Fordragelighed
mellem de forskjellige Konfessioner, hvad der dog skulde
være dens Opgave, eller virker til et sandt religiøst
Liv i Folket, at den fhv. Minister Thorbeeke, en af den
konfessionsløse Skoles ivrigste Talsmænd, har maa tte t
vedgaa, a t den konfessionelle F re d ingenlunde var til
tagen ved at sætte Religionsundervisningen ud af Skolen,
men snarere aftagen. Disciplene bleve enten ligegyldige
over for al Religion eller langt mere fanatiske i det
konfessionelle, fordi deres private Religionsundervisning
blev dreven med stor Energi.
Der paatrænger sig
ogsaa det Spørgsmaal, om Dørnene ere bed st tjente
med a t have en religiøs indifferent eller en virkelig
troende Lærer. Svaret kan ikke være tvivlsomt. Jeg
ha r i det mindste som mangeaaarig Religionslærer i en
af Byens mest ansete Pigeskoler gjort den Erfaring,
a t Forældre, som selv stode Kristendommen meget
fjernt, vare over Maade ivrige for, at deres Børn fik
en forsvarlig Religionsundervisning. De t kunde maaske
h e r i Forbigaaende bemærkes, at det ikke nok som
kan lægges alvorlige Lærere paa Sinde, hvor nødvendigt
det er, især i s tæ rk t bevægede Tider, at holde sig
fjernt fra al i Øjne faldende, stæ rk t m a rk e re t offentlig
F rem træden, enten det saa er i politisk eller religiøs
Henseende; de t vil ikke gavne Lærerens Stilling over
for Børnene som den overlegne, naar han ha r tag e t et
be stem t P a rti og offentlig bæ re r dette til Skue, lige
som det forekommer mig, a t Læreren ikke med den
fornødne Ligevægt i Sindet kan skride til sin stille
Gjerning, n a a r han er s tæ rk t optaget eller bevæget af
Partilidenskab.