10
s a a le d e s ; I Flg. Lov af 22/9 84 er Ledelsen af de offent
lige Skoler lagt i Kommunernes Hænder, og Statens
Ret til Kontrol e r blevet stæ rkt begrændset. Det af
hænger af Kommunerne, om der skal læses Religion
i Skolen som obligatorisk Fag eller ikke. Enhver
Kommune skal have en offentlig Skole; men Kommunen
h a r R e t til at „ adoptere“ en eller flere Friskoler og
kan saaledes slippe for at oprette en Kommuneskole;
en saadan Fritagelse indrømmes dog ikke, naar 20 eller
flere Familiefædre med skolepligtige Børn kræve Op
rettelsen.
Dog ere flere hundrede Kommuneskoler
blevne erstattede af adopterede Friskoler, uden at de
legale Bestemmelser overholdes.
I Flg. Lov af 1879
hørte Religion ikke med til de obligatoriske Fag ; efter
Lov af 22/9 84 bemyndiges Kommunerne til at optage
den som saadant, og de allerfleste Kommuner have
benyttet denne Ret. Dette er sket, fordi Kommunerne
erkjende, a t Religionen danner det bedste Grundlag
for Ungdommens Undervisning og Folkeopdragelsen.
I Frankrig, hvor Skolen blev fuldkommen religions-
løs ved Lov af 28/s 82, men F le rta lle t af Befolkningen
ikke billiger de ledende Mænds radikale Anskuelser,
føres en forbitret Kamp mod Gejstligheden og derved
desværre ogsaa mod Kristendommen, saa at Skolen
bliver benyttet fcaade til at bekæmpe Folkets religiøse
Overbevisning og til at gjøre politisk Propaganda.
Den ledende Grundsætning i det offentlige Liv er Gam-
bettas Ord: „Klerikalismen, det er den sande F jende “;
•men i Kampen mod Gejstlighedens Indflydelse, i Skolen,
der paa mange Pun k te r ganske vist var uheldig, er
man gaaet saa vidt, at det factisk er Kristendommen,