239 / 305
n
M indretals Krav og Interesse. Vi a ab re vore Skoler for
M indretallets Børn som Gjæster, om de ville søge
dem, men gjøre dem til H e rre r over vore Skoler, det
ville vi ikke. Hvad mon den jødiske Meniglied vilde
sige, om en enkelt Kristen vilde have sit Barn ind
meld t i en af deres Skoler og saa forlangte, at Skolen
derfor skulde gjøres religionsløs og at der intet maatte
læres, som kunde give det k ristne Barn Anstød —
men, hvad der er Re t for den ene, er vel billigt for
den a n d en ?
Fo r øvrigt vilde jeg ønske og anse for
billigt, at der ved en eventuel ny Skolelov toges H en
syn til Friskolen som e t Led i Folkeskolevæsenets
Organisation, saafremt det viser sig, a t den virkelig
føres frem af en Trang i Fo lke t og ikke er kunstig
opagiteret, og at Forældre, der holde deres Børn i
F riskoler og saaledes ofrer noget for Sagen, kunde
laa Lettelse i deres andre Skoleafgifter, for saa vidt
sandant er foreneligt med Grundlovens § 77.
Men
saa maa ogsaa i F riskolen Sindighedens og F o rd ra g e
lighedens Aand raade, og saadanne stærke, fordøm
mende Ord forstumme, at i Statsskolen he rsk e r Død
og Fordummelse; ej heller b a ad e r det Sagen, naar
der fordres, a t Friskolen nok ma a meddele Religions
undervisning, thi der bliver den forsvarlig og tilfreds
stillende besørget, men Statsskolen ikke, thi der vil
d ette ikke kunne finde Sted. Vilde man ved den k o n
fessionsløse Rigsdags Hjælp paatvinge Folket en religi
onsløs Skole, der aldeles ikke stemmer med det store
F lertals Ønsker og Behov, da kan jeg ikke se andet,
end at d ette vilde være en ren Voldshandling, som
vilde medføre belgiske eller franske Tilstande hos os,