242 / 305
17
En hel anden Stilling indtager det sachsiske 1ste
Kammer 1871—72 under Forhandlingerne om Skole
loven; da Regeringen havde foreslaaet at lade Skolen
beholde sin konfessionelle Karakter, hvilket Forslag
2
det Kammer forandrede til, at Skolen skulde være
verdslig. 1ste Kammer førte Forslaget tilbage til sin
oprindelige Skikkelse og i Udvalgsbetænkningen hedder
det, efter a t Nødvendigheden af faste Principper er
fastslaaet; „Ogsaa i Lovgivningen, som i Livet over
Hovedet, staar Kjendsgjerningernes Logik ofte over
for Tænkningens Logik. Den første er tidt mægtigere
end den sidste og tvinger os til at indrømme de factisk
bestaaende Forhold en bestemmende Indflydelse, som
Følge af hvilken det maa erkjendes for heldbringende
og klogt, na a r der af Tiden kræves Ændringer i b e
staaende Institutioner, da at iværksæ tte disse med
nænsom Haand og saaledes paa en Maade lade dem
voxe frem af sig selv. Vor Folkeskole h a r med det
konfessionelle Fundament, hvorpaa den er grundlagt
og til Velsignelse for Folket frit h a r udviklet sig, en
lang Aarrækkes Tradition for sig; den svarer efter de
gjorte Erfaringer til F le rtallet af Befolkningens Ønsker,
den er i den Grad voxet sammen mecl det sachsiske
Folks Anskuelser og Sædvaner, at dens pludselige Af
skaffelse ved en Akt af den lovgivende Magt vilde
føles som en smertelig Fo randring i de bestaaende
Forhold og fremkalde Uro i Gemytterne og snarere
Forstyrrelse end Befordring af den konfessionelle F re d .“
Endelig fastslaar Udvalget, at Familie og Kommune,
S tat og Kirke have fælles Andel i Folkeskolen.
Endnu skal kun anføres en Ytring af Fr. Lange