246 / 305
21
elsk Broderskabet“, al den Stund det i § 1 i Grund
loven hedder: „Regeringsformen er indskrænket mo
narkisk. Kongemagten er arveligu. Heller ikke det
kan vel regnes Gejstligheden til Last, at den advarer
mod Selvtægt og formaner til at være al lovlig Øvrig
hed underdanig? Og hvad særlig Skolen angaar, da
har den befundet sig vel ved Gejstlighedens Tilsyn,
og Diestenvegs stærke Ord (Rh. Bl. 49 Pag. 36): „En
konfessionelt troende er en Menneskefjende,“ kunne
ikke med Rette anvendes paa Gejstligheden og den
troende Menighed her hjemme, ligesaa lidt soin vi
ville indrømme den af vore Modstandere ofte fremførte
Paastands Sandhed, at man vinder i Kvalitet som
Lærer ved at kaste Troen over Bord. Ej heller have
vi herhjemme Forhold som de, der bragte Diesterweg
til at skrive sine mange Indlæg mod den konfessionelle
Religionsundervisning, at der er et saadant Had og
en saadan Ufordragelighed mellem Konfessionerne, at
man jævnlig kunde høre Raabet: „Kast Sten paaham,
han er en Kalvinist, en Katholik, en Jøde^^ Hos os
er Religionsfrihed ikke en tom Lyd, men en levende
Virkelighed, og ingen kan med Rette her hjemme
klage over Forfølgelse af anderledes troende; thi det
kan ikke med Rette lægges Gejstligheden til Last, at
den optræder med Kraft og Sindighed mod saadanne
Retninger, der ville undergrave al lovlig Orden og
drage Folket bort fra Kristendommen. Deri følge vi
vor Herres egen Formaning til os i Lignelsen om Vin-
gaardens Herre, der koin for at kræve Afgift af Vin-
gaardsmændene.
Naar der endelig skal blive Tale om Religions