244 / 305
19
Ordningen i Folkeskolen, selv oprette Skoler efter
deres Forgodtbefindende. De ydre Forhold i Folket,
det store F lertals berettigede Ønsker, der ikke bør
overdøves af de højrøstede Malcontenters Fordringer,
den gjennemgribende Nødvendighed af denne Under
visning for Folkets hele aandelige Udvikling og for
Statens Tarv, der ingenlunde kan være ligegyldig ved,
om dets Borgere drages bort fra Kristendommen og
den kristelige Moral, — og tages Religionen fra Skolen,
ere vi godt paa Vej til at tage den fra Folket — alt
dette opfordrer paa det kraftigste til at staa fast og
værne for Religionsundervisningen i Skolen, som for
en Livssag for det danske Folk. Ville vi spørge Lærerne
i Folkeskolen, om deres Mening i denne Sag, da ville
vi erfare, a t kun faa ville ønske sig fritagne for denne
Undervisning, men de fleste aflægge Vidnesbyrd om,
at de bedste T imer for Lærere og Børn ere Religions
timerne. Naar der dog stadig løbes Storm mod Reli
gionsundervisningen, da burde dette være en alvorlig
Opfordring til alle Avtoriteter til nøje a t vaage over,
hvem der ansættes i Skolen, og saaledes bidrage deres
til at holde moderne kristendomsfjendske E lementer
ude af Folkeskolen; og ikke alene dette, det maa være
on Pligt, saalænge den danske Folkeskole efter den
bestaaende Lovgivning og den historiske Udvikling er
en kristelig Skole.
Der staar endnu tilbage a t belyse en Række Ind
vendinger mod Religionsundervisningen, de politiske
fra ultraliberal Side fremførte. Vi ville dog modstaa
F ristelsen til at gaa nærmere ind paa dem, da det
ikke i stærkt bevægede Tider, hvor Partilidenskabens