247 / 305
22
undervisningens Methode, da kan her jo ikke gives
en fuldstændig methodisk-didactisk Fremstilling af
Lærestoffet og Læregangen, men jeg skal indskrænke
mig til ganske kortfattet at fremstille min Mening om
Lærerens personlige Forhold til Religionsundervis
ningen, Stofmængden og Fremgangsmaaden ved Under
visningen. Efter den bestaaende Lovgivning og den
historiske Udvikling, er den danske Folkeskole ud-
gaaet fra Kirken og nøje knyttet til den, og der er
ingen ydre eller indre tvingende Grund til at søge
dette Forhold forandret, om der end paa enkelte
Punkter kunde ønskes en Ændring, saaledes f. Ex. at
Udskrivning af Skolen og Konfirmation bleve uaf
hængige af hinanden, og Forberedelse til Konfirma
tionen faldt efter Skolegangens Afslutning.
At lade
Tilsynet nu gaa over fra Gejstligheden til læge Skole-
inspectører, maa bestemt fraraades, fordi det nu
værende Tilsyn baade maa anses for godt og har ned
arvet Hjemmel, og fordi et saadant Skridt vilde blive
opfattet som en Indrømmelse, ja som Begyndelsen til
at fjerne Religionsundervisningen fra Skolen; og nu
gjælder det om at staa fast. Naar nogen søger An
sættelse i Folkeskolen, maa vedkommende gjøre sig
det klart, at han træder ind i en Institution, som har
en bestemt kristelig Karakter, og helliger den sine
Kræfter, hvorved han tillige tilkjendegiver, at han
billiger den Grundbetragtning af Skolens Karakter,
som er udtalt i den bestaaende Lovgivning; kan han
ikke det, maa han søge sig anden Virksomhed. Har
han imidlertid et afgjort Kald til Lærergjerningen, da
maa han oprette en Skole efter sit eget Hjærte og