251 / 305
26
„misbillige, forkaste“, fremgaar tydelig af alt. Det er
saaledes en bekjendt Sag, at Konfessionen blev frem
lagt paa Rigsdagen i Augsburg baade i latinsk og
tysk Text, hvilken sidste blev oplæst og maa betragtes
som Originalen. I den tyske Text (jvfr. H. N. Clausen)
gjengives damnare ved verwerfen i Artiklerne 1. 2.
9.
12
. 13. 16. 17. ved verdammen i Artiklerne 5.
8
.
og 18; men da i Artikel 2, der lige som 18. angaar
Pelagianerne, og i Artikel 9, der lige som Artikel 5
angaar Anabaptisterne, bruges verwerfen, fremgaar det
heraf klart og tydelig, at Meningen har været ikke
at udtale en Fordømmelse, men en Misbilligelse, hvor
for H. N, Clausen i sin Oversættelse af Konfessionen,
der benyttes af de studerende ved Universitetet, over
alt oversætter damnare ved forkaste. Lærerens Op
gave i Skolen er ikke at oplære Lutheraner, Ivalvi-
nister, Papister, men Kristne; hans Opgave er at paa
virke Børnenes Samvittighed og give dem Kjærlighed
til og Forstaaelse af den hellige Skrifts Lærdomme,
som passer sig for deres Alder og Udvikling; det
bliver Præsternes Sag at præcisere det enkelte Tros
samfunds Lærebegreb for de unge Kristne, inden de
optages som myndige Medlemmer i Menigheden; dog
staa Lærernes og Præsternes Opgaver ikke i Modsæt
ning til hinanden, de supplere hinanden, idet Præstens
Undervisning bygger paa det, som er meddelt i Skolen.
Begge Slags Undervisning hvile paa den samme Grund
og ere øste af den samme Kilde, Aabenbaringenshel
lige Bøger, og Læreren maa lige saa fuldt som Præ
sten lære ud af et Trossamfunds Opfattelse; thi som
ovenfor paavist, en konfessionsløs Kristen er kun en