257 / 305
32
Søndagens Epistel og Evangelium. Passende Skrift
sprog, dog ikke i for stort Antal, læres nøjagtig uden
a d ; men ved hele Religionsundervisningen gjælder det
om at indrette den saaledes, at Børnene ikke føle
den som en Tynge og Plage, den maa helt igjennem-
være baaret oppe af Liv og Anskuelighed. Børnene
maa stedse mærke, at her have de ikke at gjøre med
tomme Abstractioner, men med levende Sandheder.
Tidligere er omtalt, hvor mange Haande Oplysninger
af forskellig Art, den forsvarlige Religionsundervisning
kan drage ind under sit Omraade, ligesom om dens
Anskuelighed. Gode bibelske Billeder, som give et
virkeligt og korrekt Indtryk af Personer, Klædedragt,
Natur, ere af stor Betydning ved Undervisningen.
Paa det første Trin af Undervisningen, omtrent
til Barnets
10
de Aar, vil det være naturligst at med
dele alt mundtligt. Børnenes Læsefærdighed tillader
dem endnu ikke at lære efter Bog, og selv i det
følgende Par Aar kan det i Reglen ikke nytte noget
at give Barnet en Lectie for efter Bog, uden a t det
opgivne Pensum først paa det omhyggeligste er gjennem-
gaaet og forklaret, ligefrem „tydet
,u
da Barnet ellers
let kan faa de forunderligste og mærkeligste Ting ud
af det læste. Alt Ramseri maa bandlyses; der maa
vaages over, at Børnene ikke komme ind paa den
Uvane ikke at kunne fortælle uden at faa begyndt.
Børnene maa lære at sætte Fortællingen i Forbindelse
med det foregaaende og at gjøre Rede for, under
hvilke Forhold Begivenheden foregaar; ellers glipper
let den organiske Sammenhæng, og de bibelske For
tællinger komme til at staa som løsrevne Brudstykker.