252 / 305
27
Abstraction.
Al kristelig Religionsundervisning maa
hvile paa den hellige Skrift, en Natur- eller Fornuft
religion kan ikke blive kristelig Religion, fordi denne
forudsætter en positiv Aabenbaring; deraf at ville
slutte, at den kristelige Religionsundervisning er una
turlig, ufornuftig, menneskefjendsk, fordummende, er
utilstedeligt. Tvertimod aabner Kristendommen os jo
netop Øjet for Guds Herlighed i Naturen uden for
os og i Menneskenaturen ved Læren om Verdens Ska
belse ved Sønnen og Mennesket som skabt i Guds
Billede, ved Læren om Verdens Fuldendelse og Menne
skenes Frelse. Disse Betragtninger har jeg henført
under de methodiske Spørgmaal, fordi Lærerens per
sonlige Stilling til Religionen og hans Opfattelse af
dens Sandheder vil have en afgjørende Indflydelse paa
Læremaaden; til syvende og sidst vil man dog give
det gamle Ord Ret; „Personen er Methoden.“
Omfanget af det meddelte Stof kan selvfølgelig
ikke nøje afgrænses, da det maa rette sig efter Tiden,
der kan anvendes, og Elevernes større eller mindre
Modtagelighed; men der har dannet sig en Praxis,
som vel maa regnes at angive, hvad der nødvendig
maa læres, saa faar Læreren efter Omstændighederne
lægge mere eller mindre til, dog saaledes, at hvad
der meddeles, tilegnes fuldt ud. Chr. Møllers og
Angers Bibelhistorier forekomme [mig at angive for
Bibelhistoriens Vedkommende, hvad der maa fordres.
Grundlaget for al sund Religionsundervisning maa være
Bibelhistorien o: Fortællinger af Bibelen holdte saa
nær som muligt til Bibelens Ord; med Bibelhistorie
begynder Religionsundervisningen i Skolen, hvortil saa