254 / 305
29
dog de bedste; der er heller ingen Fortællinger,
Børnene tilegne sig saa let og beholde saa sikkert
som de bibelske, ikke mindst paa Grund af Frem-
stillingsmaaden. Den naturalistiske Opfattelse er strax
her til Rede og fordrer, at alle Fortællinger, som
indeholde noget Under, skulle forbigaas, de ere natur
stridige. Altsaa til en Begyndelse maa Skabelses
historien ikke medtages, selvfølgelig heller ikke Synde-
faldshistorien, da det efter naturalistisk Opfattelse, er
natur- og fornuftstridigt, at Gud har nogensomhelst
personlig og directe Indflydelse paa Menneskene; ikke
at tale om Slangen! I Jesu Liv maa intet underfuldt
medtages: Englenes Aabenbaring ved hans Fødsel
blive til Lamper eller Lysfænomener, Underet ved
Daaben et Tordenvejr, hans Død til Stivkrampe, og
hans Opstandelse en Opvaagnen, hidført ved Gravens
Kjølighed og de stærkt lugtende Kryderier; det vilde
blive en underlig Bibelhistorie efter denne Forskrift.
Vi ville dog foretrække Biblens Beretninger, som de
lyde, og begynde vor Undervisning med Biblens: „I
Begyndelsen skabte Gud Himlen og Jorden“, det bli
ver dog til sidst den eneste fornuftige Løsning paa,
hvorledes Verden er bleven til. Man raaber saa meget
paa, at Underet er fornuft- og naturstridigt, og i samme
Øjeblik ponerer man med største Sindsro den evige
Kraft, de evige Naturlove og ser ikke, at i samme
Øjeblik man har Ordet evig, har man Underet og er
inde i det, som overgaar al Menneskets Forstand.
Er der noget mere fornuftigt i at tale om de evige
Naturlove end om den evige Skaber, hvis Almagt og
Visdom giver sig Vidnesbyrd i den hele levende og