248 / 305
23
sine egne Anskuelser om han kan faa nogen til at
gaa i den. Ville Forældre ikke betro ham deres Børn,
da staar han saa isoleret med sin Opfattelse, at lian
maa finde sig i dette Forhold, men har paa ingen
Maade Eet til at trænge sig ind i Folkeskolen, og
han kan ikke klage over Krænkelse af Grundlovens
§ 79: „Ingen ka'n paa Grund af sin Trosbekjendelse
berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige
og politiske Rettigheder (her Eet til Skoleerhverv)‘£;
thi her er jo selvfølgelig kun Tale om saadanne Ret
tigheder, som ikke betinges af den religiøse Ansku
else ; ingen Kristen vilde jo efter denne § kunne for
lange at være Rabbiner, ingen Jøde at være Præst i
Folkekirken. Naar der er blevet fremsat den Fordring,
at Religionsundervisningen skulde være saaledes be
skaffen, at baade Jøder, Fritænkere og Kristne skulde
kunne meddele den, da er det en Monstrositet lige
saa stor som Fordringen at ville være Kristen, naar
man forkaster den
2
den Trosartikel (jvfr. 1 Joh. 4,
2 —3). Jeg forudsætter altsaa, og dertil maa man
være berettiget, at de Mænd og Kvinder, som gaa ind
i Skolens lidet lønnende, anstrængende, men ikke efter
Fortjeneste paaskjønnede og vurderede Gjerning, ere
alvorlige Mennesker, der ikke søge did hen, fordi de
liave lidt Skibbrud i Verden og ikke ad anden Vej
have kunnet komme i Stilling eller, som det endnu
kan hedde, fordi de ikke du tilandet(I), men af virke
ligt Kald, med klar Bevidsthed om Opgavens Alvor
og de Fordringer, den stiller til hver enkelt. Kun
saadanne regner jeg for at høre til Lærerstanden,
Folkeopdragerslanden, kun dem vil jeg give Hæders