240 / 305
15
og disse ere ikke lystelige at skue, men nok gode at
faa Forstand af. At der muligen dog i vor lovgivende
Forsamling kunde være Tilbøjelighed til a t indføre
fremmede Skoleforhold hos os, findes der Antydninger
af.
Det i 1872—73 af Folketinget nedsatte Udvalg i
Anledning af Halls Skolelovforslag delte sig i et r a d i
ka lt F lertal og et konservativt Mindretal — det følgende
anføres efter Monrads: „Skoleloven og Fo lke tinge t“ ,
Side 8 — men pa a Rigsdagen viste det sig snart, at
Ministeriets Tanke, lægt Tilsyn med Skolen, blev
b e trag te t som Begyndelsen til den store Modegrund
sætning i Folkekirkens Adskillelse fra Folkeskolen.
Det radikale F le rta l foreslaar, a t Religionsundervisnin
gen indskrænkes til Bibel og Kirkehistorie, der dog
skulle meddeles som en Del af den almindelige H istorie.
Dog der kan findes dem, som ikke ønske deres Børns
Opdragelse fordærvet ved Kjendskab til Biblen, derfor
foreslaas: „Ligeledes skal den befalede Undervisning
i Bibel- og Kirkehistorie henlægges til saadanne Timer,
a t saadanne Børn, hvis Fo ræ ld re eller Værger maatte
ønske det, kunne undlade at tage Del deri uden Af
brydelse for den øvrige Undervisning.“
De Forældre
derimod, som ønske en fyldigere Religionsundervisning,
for Børnene henvises til a t faa denne meddelt af P ræ
s te r n e eller Læ re ren uden for Skoletiden.
I de 2
Stykker med Overskrift: Statens Krav og Foræ ldrenes
Ret, fastsættes, at Forældre have R e t til selv at sørge
for deres Børns Undervisning, og kun hvor denne aaben-
b a r t forsømmes, skrider Staten ind for at sikre en
h v e r af sine Borgere e t b e stem t Lavmaal af Kund
skaber, men i Fastssæ ttelsen af dette Lavmaal findes