236 / 305
11
der be trag te s som Fjenden. Vi behøve blot at mindes,
med hvilken hensynsløs Iver ethvert religiøst Emblem
er blevet fjernet fra Skolerne. Tidligere er berørt, at
fremragende Mænd ere blevne betænkelige ved den
radikale Skolereform, og ikke mindst ved Indholdet af
de Lærebøger, som gives Børnene til Brug i Skoler
og Bogsamlinger.
Man forfølger det kristelige og
danser om det „liumanes“ Guldkalv, thi de t e r ogsaa
en af de moderne Dcctriner, at de t humane og det
kristelige staa mod hinanden som uforenelige Modsæt
ninger, medens Forholdet er dette, at det kristelige
og d e ti Sandhed humane falder sammen. Na a rP au lu s
i Gal. 3, 28 siger „He t er ikke Jøde eller Græker,
Træl eller fri, Mand eller Kvinde; thi I ere alle én
i Kristus J e s u s ,“ da finder man vanskelig noget k ra f
tigere Udtryk for en af Humanitetens Hovedfordrin-
ger, alle Menneskers Ligeberettigelse. Det er i Sand
hed humant, na a r Kristus læ rer os at betragte alle
vore Medmennesker som vor Næste, naar han læ re r
os at alt, hvad vi ville have a t andre skulle gjøre
mod os, det skulle vi gjøre imod dem, og n a a r han
ved sin Apostel Paulus i 1. Cor. 13 formaner Menig
heden til den uegennyttige, selvopofrende Kjærlighed.
Den store humane Tanke, Samvittighedsfriheden, finde
vi k la rt og tydeligt ud talt i 2 Cor. 3,17: „GudH e rren
er Aanden, og hvor Herrens Aand er, der er F rihed .w
Derimod skal det villig indrømmes, at Kristendommen
pa a adskillige P u n k te r stiller sig sk a rp t mod en vis
Retning af moderne Humanitet, naar det f. Ex. ubetinget
indskærpes os kristne at være al lovlig Øvrighed lydig, og
at opdrage vore Børn i Gudsfrygt og Herrens Formaning.