231 / 305
6
ene med sin Tro, men maa tilhøre e t Samfund, en
Menighed og kommer saaledes naturlig til at slutte
sig til en Konfession, hvis Opfattelse i Lære, Liv, Tro
og Kultus den Menighed erkjender for sin, til hvilken
han hører.
En konfessionsløs troende er kun en
Abstraktion, et Tankeexperiment, men saa er ogsaa
en konfessionsløs Skole en Abstraktion (jvfr. Lu thrt.:
Moderne Ve rden sanskuelser IV. 71).
Thi ét af to, enten er Læreren religiøs indifferent,
og da er han ikke konfessions- men religionsløs
og hans Undervisning vil blive stemp let deraf; eller
ogsaa er Læreren en troende kristen, og da vil han
føre sin religiøs-konfessionelle Overbevisning med ind i
Skolen, den kan han ikke holde tilbage, den vil give
sig til kjende i hans Undervisning og i hele hans Op
træden. Man kan saa „rense" Læse- og Lærebøger,
saa meget man vil, den konfessionelle Overbevisning
vil komme frem og kunne give Anstød, selv om Læreren
ikke ha r med Religionsundervisningen at gjøre. K risten
dommen er en stærk Livsmagt, der sæ tte r sit Mærke
i hele et Menneskes Fæ rd ; sin religiøse Overbevisning
fører man med sig i al sin Gjerning, den kan ikke
aflægges eller iføres, som man tage r sin Overfrakke
af eller paa ved Skoletidens Begyndelse og Slutning.
De t vilde f. Ex. blive en underlig Undervisning i Historie,
n a a r alt skulde fjernes, som kunde give konfessionelle
Anstød,
Hvordan en troende Læ re r kan virke i en
konfessionsløs Skole, hvor han hvert Øieblik maa føre
en Kamp med sig selv for at holde sin religiøse Over
bevisning tilbage, hvor han arbejder unde r T rykket af
at maatte forholde Børnene det bedste, er mig en