9
So gen sig i Holland, hvor Skolen er fuldstæ ndig reli-
gionsløs, og hvor der vaages med Strænghed over, at
intet, der smager af Religion, kommer inden for Skolens
Vægge. Loven af 17/s 78 bestemmer, at den Lærer, som
forsynder sig mod Skolens religiøs-indifferente Karak ter,
skal afskediges. Følgen er, at Biblen mere og mere
bliver en fremmed Bog for Folket, Lærerne vilde, om
det forlangtes, være ude af Stand til at undervise i
Bibelhistorie, Vantroen b red e r sig i Folket, og alvorlige
Mænd klage over, a t Modsætningen mellem Konfessio
nerne er blevet skarpere og Fo lke t delt i fjendtlige
Lejre. Til med lægges der, i alt Fald indirecte, H in
dringer i Vejen for Oprettelsen af private Konfessions-
skoler. En fransk Skolemand ud taler sig saaledes om
Forholdene i Holland: „Undervisningen bør efter R e
geringens Theori være neutral. Men idet Staten i
S tedet for at blive i Sandhed neutral, bevæges af Frygt
for det, man k a ld e r Orthodoxi, det vil sige det u ltra-
p rote stan tiske Parti, overlader den i Neu tra lite ten s
Navn Folkets Undervisning til Indflydelser, der ere
alt andet end neu tra le “. Saadanne E rfaringer og Dom
me opfordre ikke til at betræde denne Vej.
I Belgien, hvor Regeringen og den lovgivende Fo r
samling h a r fulgt Hollands Exempel, er Forholdet saa
ledes a t i
1 8 8 3
gik
GO°/o
af Børnene i konfessionelle
Friskoler,
40°/o
i de rel'gionsløse offentlige Skoler.
Ogsaa h e r skilles Folket ved den trufne Ordning i
fjendtlige Lejre, og det vil være i frisk Minde, hvilke
Uroligheder der ere forefaldne i den sidste Tid efter
Ministerskiftet, og efter at det klerikale Parti er kommet
til Magten igjen. Forholdene stille sig for Øjeblikket