237 / 305
12
E fte r saaledes kort at have set, hvorledes der
andet Steds er en S træben efter a t gjøre Skolen kon
fessions-eller religionsløs, pa a trænge r sig ganske n a tu r
ligt det Spørgsmaal, om denne Stræben nogen Steds
h a r medført det tilsigtede Resultat at forene anderledes
troende og gjøre dem mere fordragelige, om en saadan
Skoleordning da i Virkeligheden h a r været til Gavn for
Folkene og havt en saa heldbringende Indflydelse paa
dets aandelige Udvikling, a t man h a r fundet sig vel
derved, og at vi h e r hjemme bør ile med at indslaa
denne Vej. Hertil ma a ubetinget svares Nej. Det
vilde være saa meget mere ubetimeligt for os a t ind
føre en saadan Ordning, da de givne ydre Forhold jo
aldeles ikke paa nogen Maade nødvendiggjøre det, idet
om trent
99 °/o
af Befolkningen høre til Folkekirken;
i Kjøbenhavn, hvor Befolkningen er stæ rke st konfessio
n elt blandet høre kun
2 ,3 °/o
af alle skolepligtige
Børn til andre Trossamfund end Folkekirken. Vor
Lovgivning er saa liberal, at der ikke kan være Tale
om, at der paalægges Samvittighederne nogen Tvang;
vi have he r i Landet, det kan ikke nok som fastslaas,
ikke Skoletvang, menUndervisningstvang; d aFo ræ ld rene
liave Re t til at lade deres Børn undervise, hvor o g a f
hvem de ville — uden for Kjøbenhavn er Undervis
ningen fri Næring — enten ved at oprette F riskoler
eller ved privat Undervisning, na a r blot Børnene naa
Folkeskolens Lavmaal af Kundskaber. Børn af Folke
kirken, som ikke gaa i den offentlige Skole, men efter
Lov af 2/s 55 inkaides til Prøve, ere aldeles fritagne
for Prøve i Religion, der under Bibelhistorie indbefattet,
naar de fremlægge Attest, fra en Sognepræst eller r e