233 / 305
Da det i Lande med s tæ rk t blandede Konfessioner
og med mange religiøse Partier, h a r medført store
Ulemper baade at oprette sideordnede Konfessionskoler
og at gjøre Skolen til Simultanskole, ogsaa af den Grund,
at Kræfterne spredes, og da Simultanskolen ikke har
ud re tte t, hvad man ventede, har man andet Steds
g rebet til den Udvej at oprette religionsløse, saakaldté
verdslige Skoler, hvor Staten kun sørger for Undervis
ning i de verdslige Fag, medens Religionsundervisningen
overlades til Foræ ldrene eller Kirken. P a a Fo rhaand
kan bemærkes, at, om end Forholdet er k la re re i den
religionsløse end i den konfessionsløse Skole, vil dog
den religionsløse Skole for troende Læ rere og Forældre
medføre en Del af de samme Betænkeligheder som
den konfessionsløse. Den religionsløse, verdslige Skole
vil imidlertid faa en forskj ellig Karakter, efter som
den religiøse Bevidsthed er levende i et Folk, eller
dette er nedsunket i religiøs Indifferentisme og Vantro.
I England ha r Fo lket stor Agtelse for Religionen og
Biblen, og u a g te t Staten i sine Skoler ikke forlanger
Religionsundervisning, — Staten giver ingen Unde rstø t
telse til denne Undervisning og inspicerer den heller
ikke, den forlanger blot, at man, om man ønsker den
i Skolen, skal tage Timerne ved Skoletidens Begynd
else eller Slutning, og at det skal være en frivillig Sag
for Foræ ldre a t lade deres Børn deltage deri eller
holde sig derfra — saa holdes dog saa godt som i alle
Skoler Andagt og læses der i Biblen, ja mange Skoler
give ligefrem Religionsundervisning, og Tonen i Skolen
er afgjort religiøs. Der findes ogsaa en stor Mængde
private Konfessionsskoler. Ganske anderledes stiller