23 / 305
4
P aa 2 P unkter i Livet ere alle Mennesker stillede lige,
i det -Øjeblik, da vi komme til Verden og som smaa,
hjælpeløse Skabninger blive lagte i vor Vugge, og i det,
da vi stride den sidste, store Strid med Døden og bukke
un d er: imellem disse 2 P unk ter ligger Livet i al sin
Forskjellighed, al sin V ekslen; og dog — hvor forskjellige
vore ydre V ilkaar og Livets Skjæbner end ere:
Livet
bringer os alle ét Spørgsmaal, som skal besvares: «Hvis
Billede og Overskrift bærer du i dit H jæ rte?» Det er
Opdragerens Opgave a t lede de unge saaledes, a t de
kunne give det rette Svar paa dette Spørgsm aal hin
store Dag, da han skal mødes for Guds Throne med sin
Myndling og gjøre Regnskab for sin G jerning, en G jer
ning saa alvorlig og ansvarsfuld, a t den kun kan udføres
af den, som skrider til den i Tro, i Haab og i K jærlighed
og arbejder i den med F ryg t og Bæven. En hver af os,
der holder af B lom ster og sysler med dem, véd, hvor
omhyggelig de skulle passes, hvorledes nogle skulle stilles
i Solen, andre i Skyggen, hvorledes de skulle beskjæres,
opbindes, vandes og hæges, men véd ogsaa, hvorledes
Ugers og Maaneders omhyggelig Røgt og Pleje kan for
spildes ved et ø je b lik s Forsømmelighed eller Glemsomhed
— og nu Barnet da, som ikke alene skal ernæres og
plejes, men ogsaa ledes, B arnet med sine mange H aande
forskjellige Evner og Anlæg, hvor meget større Omhu
kræver ikke det, med hvor megen større Varsomhed m a a
man ikke der fare frem, ja der skal arbejdes med en
Udholdenhed, som aldrig træ ttes, med en Tro, der aldrig
falder af, med et Haab, der trods alle Skuffelser aldrig
svigter, men frem for alt m ed en K jæ rlighed, der aldrig
kjølnes. E r der nogen G jerning, som lægger Beslag paa
et Menneskes K ræ fter fuldt ud, saa er d et Opdragerens;
men er der paa den anden Side nogen G jerning, hvorom
m an hø rer saa megen løs og uvederhæ ftig Tale, og til
hvilken der tid t skrides med en utilgivelig Letsindighed,