27 / 305
8
Kvinde, som skal lede de unge.
Han maa udvælge sig
en Klippe a t staa paa, hvorhen han ogsaa kan føre den
ung e; men han se vel til, a t det er en Klippe, han
vælger, ikke en løs Sanddynge eller endog en gyngende
Baad, der let og ustanselig glider ned ad Tidens Strøm
— dog Klippen er ikke vanskelig at finde for den, der
søger med A lvor; der er kun én, som aldrig i alle Evig
heders Evighed rokkes: K ristus og hans Naadens Evan
gelium.
Se nu er det sn art 19 A arhundreder,' siden Jakobs
Stjernen straalede over Bethlehem , de skiftende Tider
og de vilde T idsaander have som et oprørt Hav raset
mod Frelsens K lippe; men urokket hæver den endnu sin
Tinde h ø jt mod H im len, og ikke et Sandskorn er bo rt
revet af de brusende Vover - - men hvor ere de vilde
A ander henne, som rejste og oprørte H avet? Bortvejrede
som Havets Skum paa Stormens Vinger.
Vil et Menneske have Hold paa sit Liv, vil et
Menneske have det rette Syn paa sit Liv, da maa han
gaa til Jesus og gjøre Skriftens Ord til sit Hjærtes
troende B ekjendelse: «Herre, til hvem skulle vi gaa hen?
Du haver det evige Livs Ord, og vi have tro et og erkjendt,
at du er K ristus den levende Guds Søn. Men denne er
Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene
elskede M ørket mere end L y set; th i deres G jerninger
vare o n d e ; men, hvo som øver Sandhed, kommer til
Lyset, a t hans G jerninger maa blive aabenbarede; thi de
ere gjorte i Gud.»
(Joh. 6, 68— 69. 3, 19, 21).
Og
kun den, som h ar det rette Syn paa Livets Værd og
Betydning, kan opdrage og vejlede andre saaledes, a t de
lære at vurdere deres Liv rigtig, lære a t se paa det, som
en betroet Guds Gave, for hvis Anvendelse de skulle
staa til Regnskab, her i deres Samvittighed, hisset for
den alvidende, retfærdige Dommer. K un den, der elsker
Lyset og lever i Lyset, formaar at stille sig i det rette