29 / 305
10
af Samvittigheden! Vi kjende alle denne forunderlige
Glæde og Fred, som fylder os, naar vi formaa at hæve
os over alle Jordelivets Bekymringer og Sorger til Gud,
naar vort H jerte formaar at jub le: «Min Sjæl lov Herren,
og alt, hvad i m ig er, love hans hellige Navn.
Min
Sjæl lov Herren og glem ikke alle hans Velgjerninger,
ham , som mæ tter din Sjæl med det gode, at du bliver
ung som Ørnen!« (Salm. 103, 1. 2. 5). Men vi kjende
ogsaa denne fortærende Uro og Angst, naar vi kæmpe
med Tvivlen og Anfægtelsen, med Bekym ringerne og
Sorgerne, kjende, hvorledes vor Sjæl da bliver gammel
og træ t, ja syg ind til D øden; vi vide, hvorledes Tankerne
indbyrdes forsvare og anklage hverandre — det er Livets
Gang, Livets Kamp, ja Livet selv; naar denne Kamp,
denne Vekslen stanser, da er Livets Kilde ud tø rret, den
evige Afgjørelse kommen.
A lt dette rummes, alt dette
fornemmes i S am vittigheden; derfor hedder d et: «Bevar
dit H jæ rte frem for a lt; thi fra det udgaar Livet,« og
herved er utvivlsom t givet Opdragelsens Maal, at uddanne
den unges Samvittighed. Men skal Samvittigheden for
et Menneske virkelig vorde Lys og ikke Mørke, skal
Samvittigheden i Sandhed vorde en Kilde, hvorfra der
udstrømm er et sm ukt og sandt Menneskeliv, da maa
Samvittigheden selv oplyses fra oven, a t K raften fra
oven kan nedstige i den, og dette sker ved Guds Ord
og Bønnen.
Her have vi saa givet Vejen, ad hvilken
Opdrageren maa søge at naa sit Maal, og de 2 vigtigste
Midler til al ægte, menneskelig Opdragelse, der passe
over alt og for alle N aturer.
Ville vi opdrage de unge
til samvittighedsfulde Tjenere og Husholdere i Guds
Rige, da m aa de unge tid lig føres til Ordets levende
Vande og læ re at øse deraf; da m aa de tidlig føres ind
i Bønnen og lære, at Bønnen er Sjælens Arbejde, hvor
ved vi saa at sige bearbejde og forme vore Sjæle til
Guds Rige.
Barnets Sjæl er som en M armorblok; dér