28 / 305
9
Samvittighedsforhold til Gud, og det er dog derpaa, alt
kommer an efter Skriftens Ord: «Bevar dit H jærte frem
f o ra lt, th i fra det udgaar L iv et.» (Ordsprog. 4, 23). Den
kristne Opdrager skrider til sin G jerning i Tro paa Lysets
Magt og dets endelige S e jr; han vil søge sit Maal ikke i -Øst
og Vest, ikke i det fremmede og fjerne, men i det, som skal
være Lyset i den unges Liv, hans ved Guds Ord oplyste og
styrkede S am v ittigh ed : »Guds Rige« kommer ikke saaledes,
a t man kan vise derp aa; de skulle heller ikke sige: se her
eller se der; thi se, Guds Rige er inden i eder, »Guds
Rige er Retfærdighed og Fred og Glæde i den hellige
Aand.»
(Luc. 17, 20, 21.
Rom. 14, 17).
Thi den
store almene Menneskegjerning, som er lagt for os alle,
som vi først og fremmest skulle dygtiggjøres til, er jo
netop A rbejdet for Guds R ige; men denne G jerning kan
kun udføres af den, som lever et Samvittighedsliv med
Gud, h ar Guds Lov skrevet med levende Skrift i sit
H jærte. Det, hvorom det gjæ lder for et hvert Menneske,
høj eller lav, rig eller fattig, gammel eller ung, det store
Sandhed hum ane eller almenmenneskelige, er at gjøre
sin Vilje til ét med Guds Vilje saaledes, a t man føler
sig forpligtet til Guds Vilje i sin Samvittighed, føler at
Livet falder i S tumper og Stykker, bliver et tom t og
fredløst Liv, naar det ikke føres efter Guds Vilje under
den inderlige, vedholdende B ø n : »Tilkomme dit Rige.
Ske din Vilje, som i Himlen, saa og paa Jorden!«
Samvittigheden er det egentlige M idtpunkt i Men
neskets Liv, den kostelige Evne, hvorved vi føle os
dragne til Gud, forpligtede til ham , som den kristne Vis
m and sig e r: «Gud, du skabte os til d ig; derfor bliver
vort H jæ rte aldrig stille, fer det hviler hos dig.« Hvilken
ubodelige Skade er der dog ikke an re ttet og vil der
blive an re ttet ved den énsidige Udvikling af Forstanden!
Hvor skulle vi kunne opdrage en viljestærk og daad-
k raftig Slægt, naar ikke Viljen levendegjøres og styrkes