30 / 305
ligger den straalende og skjon.
E t Menneske med
ukyndige, plumpe Hænder hugger los derpaa, og det
kostelige Æmne bliver sp ild to g odelagt; men Kunstneren
med sit sikre -Øje og sin kyndige Haand bruger sin
Meisel, og en herlig B illedstøtte udformer sig af Marmoret,
staar som et talende Vidne om Mesterens Kunst og glæder
Beskuerens -Øje.
Saaledes ogsaa med Barnets- Sjæl.
Den er et Æm ne kosteligere og finere end den dyreste
Sten og i Stand til at formes i ædle og skjønne Skik
kelser ; bliver den berørt af ukyndige, ligegyldige Hænder,
da gaa de skjønne og ædle Anlæg til G runde; men den
kyndige, troende Opdrager, hvis Haand er styrket, hvis
Blik er klaret ved Guds Ord og Bøn, forstaar at kalde
alle de slum rende Evner til Live, formaar at lede Barnet,
saa det udvikler sig og bliver elskeligt for Gud og
Mennesker.
Til Opdragerens Baadighed staa ogsaa mange andre
Midler, saare vigtige og uundvæ rlige: Undervisning,
Tugt, det gode Eksempel; men disse ere for in tet at
regne i Sammenligning med Ordet og Bønnen; thi ved
dem alene formaa vi kun at frembringe en ren udvortes
Lydighed, Æ rgjerrighedens Lydighed, Forfængelighedens
eller Frygtens eller Hykleriets Lydighed; men først naar
disse M idler bruges ved Siden af Ordet og Bønnen,
baarne frem af Ordet og Bønnen, vækkes hos den unge
den rette Lydighed, som jeg vil kalde Samvittighedens
L ydighed; th i ved Guds Ord og Bøn fremelskes den
sande Gudsfrygt, om hvilken Paulus siger til Timotheus
(4, 7—8): «Øv dig selv til Gudfrygtighed; th i den legem
lige ø v else er ny ttig til /id e t; men Gudfrygtighed er
ny ttig til alle T ing og h ar Forjæ ttelse for det Liv, som
nu er, og for det tilkomm ende.»
Men det er en Selvfølge, at den unge skal føres til
og ind i Ordet og Bønnen af en Opdrager, som selv
g aa r til sin G jerning styrket af Ordet og Bønnen, i