3
thi det haster nu, ligesom dengang. En Del
livlige Ungersvende samlede under den Fane,
som bærer Postscriptum Klubben af 8de Maj, agter
til Ære for Fromhedens Frederik, der har lavet
en Balkyrie i 20 nordiske Sange, og til Hæder
for Dig, der ikke kunde klare Guleroden paa
Universitetet, at foranstalte en større Palaver i
Morgen Formiddag Kl. 12 slet, at møde ved østre
Port, hvor Ferdinand „lægger op“. Programmet
er lovende: Froprædiken paa Fortunen, Højmesse
i Kirsten Pils Kapel, Aftensang over Stalden hos
Niels Husar, som selv spiller Orgel, og Midnats
messe under Konstantias fulde Ranker, hvor jeg
skal have den Ære at foredrage Poul Møllers
„Glæde over Danmark“, til Akkompagnement af
Glastrompet og Punchebas.“
„Ædle Sir! dixi et liberavi animam meam,
oplad din Røst, og svar, hvis Du ikke er et rent
Kanaillebæst, som Holberg siger!“
I gamle Dage vilde denne pudsige Invitation
have moret mig; men i min nuværende Tilstand
bevirkede den lige det modsatte, jeg fandt det
hele flovt, fadt, for ikke at sige drengeagtigt, og
bad ham derfor paa en baade venskabelig og
høflig Maade om at gaa Fanden i Vold.
„Meget vel, Sir! svarede han, jeg agter og
respekterer Dyden, skønt det Fruentimmer i
i*