187 / 268
180
naar Dagen var varm, og saa kunde det jo let
være hændet, at vi havde faaet en for tidlig
Begravelse.“
Han sagde disse Ord ikke alene paa Dansk,
men med den bredeste Grønnegade-Dialekt, man
kunde ønske sig, og forbavsende er det, at han
under det aarelange Ophold, dels i Tyskland,
dels i Italien, ikke havde glemt en Nuance i sit
Modersmaal, medens Bravo radbrækkede det paa
det ynkeligste.
Vi sæ tter os paa den lave Murkant, som be
grænser Haven mod Syd, og jeg glemmer n æ
sten baade Kiichler og Klosteret over den præg
tige Udsigt, jeg har for Øje. Under mig en stor
Palme, hvis mangefinnede Blade bevæger sig i
Aftenbrisen, som var det Fingre, der gik hen
over Tangenterne paa et Orgel. Saa grønnende
Højder med Brokker af Murværk i de barokke-
ste Former, længere ude Kolosseets mægtige
Ringmur, og langt, langt borte Albanerbjergenes
skovklædte, kuppelformede Højder svøbende sig
i blaalige Taager under Aftensolens Guld.
Nu ringer det til Ave Marie, Mørket falder
paa; men just som jeg vil tage Afsked, begyn
der et nærliggende Kloster at illuminere sin
Facade.
„Hvad hedder det K lo ster?“ spørger jeg.