189 / 268
182
Vandfad samt et Krucifix; thi F ranciskanermun
kenes Ordensregler forbyder enhver Luxus.
Küchler flytter et Staffeli med en stor Alter
tavle hen til den aabenstaaende Luge, og nu
staar jeg foran et af hans sidste Billeder; men
ak! hvilken Forskel mellem den Kunstner, der
malede „Amagerpigen i A telieret“, og saa dette
katolske Fantasistykke, som skal pryde et af
Altrene i en Kirke paa Aventin.
Maleriet forestiller det Indre af Kolosseum,
og omkring det store Jernko rs ser man Kardi
naler, Biskopper, Prælater, Munke og Nonner
med foldede Hænd e r og himmelvendte Øjne
stirrende op mod noget, der i Tusmørket tager
sig ud som en mørkebrun Ballon, medens det
i Virkeligheden er Kirkens Skytspatron, som er
paa Vej til Himlen. Küchler synes at mæ rke min
Forbavselse, thi han siger:
„Ja, nu maler jeg saadant noget efter Bestil
ling fra Klosteret, jeg er jo nødt til det; men
det var dog ganske anderledes Dage, da Mar-
strand og jeg gik paa Akademiet. Hvor var det
dog morsomt, naar vi saadan havde sparet en
Marks Penge sammen, at jolle ud ad Strand
vejen paa en „Kaffemølle“ og tage sig en Tur
paa Dyrehavsbakken. Og saa om Aftenen, naar
vi gik fra Akademiet, sikken et Spænd vi saa