42 / 73
Projekteret Opstilling ved Indgangen til Fælledparken.
Alvor at ville tage Del i den, demonstrerer ikke
med Kræfter, som den aldrig faar Lejlighed til
at bruge. Helt isoleret kan den vække Øjenlyst,
sikkert ogsaa en Stemning, men bydes den un
der andre Vilkaar, kommer den til at staa som
et Modsigelsens eller endog Forargelsens
Tegn.
Hvad her er nævnt, er Hovedpunktet, men
det kommer ikke til at staa alene. Som antydet
er Søjlerne for spinkle; de vil, naar det hele
udføres i det endelige Materiale, aldrig kunne
bære Vægten af det, som lægges paa dem, Bu
en med den kolossale Erosgruppe. Der har
været henvist til Muligheden af at bruge det
billige Kvaksalvermiddel at styrke med kun
stige Bygningsmidler, f. Eks. Jernbeton. Men
det gaar dog nok paa ingen Maade an at knibe
ud ad den Vej: Om man véd, at Søjleskafterne
praktisk talt er stærke som Atlas, er ganske
ligegyldigt; hvad der betyder noget, er, om de
ser ud til atvære det eller e j: Synsindtrykket
og den umiddelbare Hvile i dette spørger vi
efter, ikke om, hvor meget eller hvor lidt der
kan klares ad teknisk Vej. Ellers lod det sig jo
forsvare at lægge et svært, kassetteret Fladloft
over ganske spinkle Staalpiller; man kunde jo
3 5
Nutiden. Og sin Livskraft har den, Livskraften
bevarer den som Følge af, at den er under
bygget af Naturfølelse og sund Fornuft. En
Søjle duer lige saa lidt til Led i et Bygnings
hele, hvor den intet bærer, som en Kuppel,
der er muret op, saa den søger at fremkalde
Illusion af, at den svæver i Luften. Hvad
der er naturstridigt, er hæsligt. Se til Parthe-
nonssøjlerne; Skaftet svulmer en Kende, for at
det kan antydes, at Vægten af Arkitraven tyn
ger. En Kuppel, der ikke se s at bæres, er som
en Trækrone, der synes at svæve uden For
bindelse med Jorden. Vil man indskyde, at
en Træstamme uden Krone dog kan være
smuk og virke godt sammen med Omgivel
serne, maa dertil svares, at her gælder ingen
Sammenligning med Søjlen; det kroneløse Træ
er en Ruin, og en saadan kan være god for
sig. Men det er med Ruinen som med »det
gamle Kvad«, hvorom det hedder: »Det er godt,
naar det er gjort, men det la’r sig ikke gøre«.
Sin Sag er det, om Søjlen rejses helt frit i Luf
ten som Dekoration eller isoleret Monument.
Den drager da ikke med Nødvendighed Tan
ken hen paa noget, den ikke har Sammenhæng
med, giver sig ikke i Konkurrence uden for