58 / 231
Knud Waaben
mange år været konsul i England. Det måtte derfor slå gnister da
guvernøren blev opmærksom på Lichtensteins stadig grovere fra-
ternisering med franskmændene. Han udnyttede til egen fordel
de handelsmuligheder som især var knyttet til den franske koloni
Isle de France, hvis isolation under krigen gav neutrale mellem-
mænd et virkefelt. Hertil kom egentlige embedsmisbrug fra Lich
tensteins side i form af en udstrakt praksis med udstedelse af
søpas der i deres indhold var ureelle og vildledende.
Guvernørens mening om Lichtenstein gav sig i den sidste halv
del af 1790'erne mange udslag i indberetninger og private breve.
Anker havde med bekymring set »franske vagabonder« og »ryg
gesløse republikanere« invadere Tranquebar, hvor han antog at
de nød Lichtensteins protektion. Anker skrev om Lichtensteins
politiske upålidelighed, »hans frække frihedsprincipper og of
fentlig erklærede hengivenhed for de franskes uafhængigheds
grundsætninger«, og han refererede (i kode) en dristig udtalelse
af Lichtenstein til Anker selv: At der om få år ikke ville være no
gen konge i Danmark. Det kan være lidt uklart hvad det var for
franskmænd der kom til Tranquebar og hvor mange der har
været af dem. De har næppe alle været politiske agenter; flertallet
er vel rejst fra områder der blev besat af englænderne. I oktober
1796 skrev faktoriet til Asiatisk Kompagni at faktor Lindams hus
ikke havde kunnet sælges fordelagtigt på auktion, men måske
kunne der opnås et bedre bud fra en fransk familie blandt dem
der ventedes fra Isle de France.24
Lichtenstein var efter Ankers mening besluttet på at opnå den
guvernørpost som Colbjørnsen havde gjort sig uværdig til, en
post som for Anker selv »ved idelige kabaler og chikaner er for
vandlet til en daglig tortur«.25 Når Anker som begrundelse for at
afgøre Tambu Settis og Maturaja Pulleys sag på egen hånd hæv
dede at det var »en forsigtighed, som de med forbrydelsen
forknyttede liaisons udfordrede«, da mente han uden tvivl at Col
bjørnsen og Lichtenstein ikke var til at stole på. Carsten Anker
skrev i 1800 til sin broder at J.E. og Christian Colbjørnsen betrag
tede Lichtenstein som årsag til sønnens og nevøens ulykke.
En side af konflikten kom for et københavnsk forum i 1797-98.
Guvernøren klagede til Danske Kancelli over at nogle for ham
selv fornærmelige publikationer, udgivet af fuldmægtig Korne-
56