60 / 231
Knud Waaben
snappet et brev fra en franskmand, og heri havde man læst nogle
linier der handlede om en forbindelse med Lichtenstein. I en skri
velse til kongen måtte Lichtenstein omgående fralægge sig be
skyldningen og afgive erklæring om sin absolutte neutralitet. An
ker underrettede Lord Mornington og tilføjede at Lichtenstein nu
agtede at rejse til Danmark, og at uønskede franskmænd var fjer
net fra Tranquebar. Carsten Anker kunne senere meddele hvor
fuldkommen fornøjede kronprinsen og Schimmelmann havde
været ved at erfare om guvernørens beslutsomme optræden.
Lichtenstein rejste fra Tranquebar i maj 1799, og Peter Anker
skrev til sin broder: »Jeg har allerede følt den gode virkning af
hans afrejse, thi kabaler og intriger er ophørt«.
Lichtensteins og andres søpas-affærer gav anledning til at der i
juni 1799 blev nedsat en undersøgelseskommission i København.
Det tilgængelige bevismateriale synes ikke at have kunnet under
bygge mistanken, og efter Lichtensteins død i januar 1802 blev
kommissionen ophævet.28
Som situationen havde været indtil 1799 så Anker sig omgivet
af næsten lutter modstandere: »Alle koloniens civile betjente er ja-
cobinere, og den juridiske bande udfører hensigterne, alt under
privat anførsel af L.«29 Anker regnede også den konstituerede ju-
stitiarius, byfoged
Bendix D. Prahl
, for delagtig. I 1798 indberette
de Anker og Muhldorff at Prahl havde afholdt en fordækt ekstra-
ret, ved hvilken Lichtenstein havde foretaget mærkelige deklara
tioner om ladninger til København.30 Ved nytår 1799 betegnede
Anker samme Prahl som »en ren jacobiner og en klient af Lich
tenstein«. Men da dette blev skrevet var der brev på vej fra Kom-
mercekollegiet med kongens resolution om at Prahl var afskedi
get, udnævnt til virkelig kancelliråd og sat på ventepenge.31
Vi vender tilbage til året 1796 og kommer nu til bogholder
Schmidt, der blev medlem af undersøgelseskommissionen. Heller
ikke han kunne tælles blandt guvernør Ankers venner.
Jacob
Luxdorph Schmidt
var i 1796 en mand på 35 år og veteran i koloni
en. Han var kommet derud i 1781 som underofficer, havde gjort
springet fra den militære til den civile løbebane og i 1789 bestået
dansk juridisk eksamen, ifølge Anker »uden at være behørigt
kvalificeret, da det blot kommer an på, at de juridiske kvæstioner
besvares, som i den hensigt udsendes fra Europa til justitiarius,
58