Et sendebud fra Tranquebar
Frederik 4.s kancellibygning var fra 1721 centraladministrationens hovedsæde. Derefter
bredte kollegiekontorerne sig længere ned i hoved- og sidebygninger i den senere Slots
holmsgade, først til den Stormske Gård, hvor Kommercekollegiet i en periode havde til
huse (en del af bygningen ses til venstre på billedet), fra o. 1805 også til den Lercheske
Gård (det Wiirttembergske Palæ). Rach og Eegberg o. 1750, Nationalmuseet.
ser af »jacobinerne« have undervurderet de frihedsstemninger
der også rørte sig i København. Med Kommercekollegiets
førstemand
Ernst Schimmelmann
opretholdt Peter Anker en fortro
lig brevveksling. Det kan på den anden side have vakt fortrydelse
at guvernørens broder optrådte så pågående.
Hele sagen kan ses under en for statsstyret gunstig synsvinkel.
Man afviste ikke beskyldningerne mod en guvernør blot fordi
han var guvernør; også han kunne tænkes at have begået fejl.
Man sagde at den indfødte befolknings klager skulle komme til
orde og undersøges i retlige former. I et årti lwor Schimmelmann
havde bragt et moment af idealitet ind i den vestindiske koloni
politik og slaverispørgsmålet, havde nu også den sære ostindiske
gæst med det ubestemmelige bagland fået nogen til at tænke over
om nationen udøvede sin kolonimyndighed med værdighed.
69