76 / 231
Knud Waaben
deltagende i alle de uretfærdigheder, jeg har frembragt om Pira-
gasam; da kollegiet har sat grænser for denne mands handlinger i
fremtiden, så er hovedsagen af min sendelse opfyldt, og det ville
være utaknemmeligt af mig, om jeg ikke genkaldte alt, hvad jeg
har beskyldt general Anker og flere herrer for i den hensigt der
ved at befordre hovedsagen og opvække større medlidenhed
mod mig og min nation. I særdeleshed bør jeg genkalde som ube
viseligt og ugrundet, hvad jeg i min klage mod general Anker har
anført om de mig fratagne diamanter med videre, som angår det
foregivne af kongen af Ceylon modtagne ærinde. Jeg håber og be
der, at General- Land- og Kommercekollegiet selv vil tilgive mig
dette mit forhold, for at samme ligeledes vil udvirke mig Hans
Kongelige Højhed kronprinsens forladelse og anbefale mig til
kongens nåde til en understøttelse....«
Nogen må have gjort indtryk på Sennapa ved at fortælle ham at
alt var tabt, og at han kun kunne afvende den værste skæbne ved
uden forbehold at bekende sin skyld og bede om nåde.
Carsten Ankers retssag
I maj og juni 1799 så Kommercekollegiet frem til at kunne sende
Sennapa Naik ud af landet. Men her, hvor myndighederne kunne
løsne deres greb i den besværlige supplikant, forstærkede
Carsten Anker sit. Det var en privat straffesag om ærekrænkelse
der tilføjede Sennapa den sidste ydmygelse.
Carsten Anker havde længe med dyb utilfredshed set Kommer
cekollegiet holde hånden over Sennapa. Ganske vist fortalte man
ham i november 1798 at sagen blev undersøgt for at rydde alt det
forkerte af vejen som blev påstået om embedsmændene i Ostindi
en. Men man lagde også vægt på at undgå fremgangsmåder
»som kunne betage klageren den ret, han kan fordre, nemlig at
der gives ham adgang til på lovlig måde om muligt at bevise sit
foregivende«. Der var, hed det dengang, størst formodning for at
Sennapas nye klager var usande, men de måtte prøves hvis em
bedsmændene skulle kunne frikendes »med den fuldeste overbe
visning«.60 I maj 1799 havde Carsten Anker hørt at kongen endnu
ikke ville arrestere Sennapa. Han bad om at se den kongelige re
solution af 24. maj og fik den tilsendt. Da han hørte om Sennapas
tilståelse fik han også den.61 Carsten Anker forberedte sig på at
74