72 / 231
Knud Waaben
I januar 1798 var man i Kommercekollegiet færdig med at stu
dere kommissionsakten fra Tranquebar, og resultatet af gransk
ningen blev forelagt kongen i en 60 sider lang forestilling, et juri
disk arbejde af udmærket kvalitet.53 Kollegiet havde stået over
for en vanskelig opgave. Man måtte sætte sig ind i de utrolig
komplicerede kompetence- og modsætningsforhold i den indfød
te befolkning. Det svirrede med navne og titler som man sikkert
aldrig havde hørt om i København. Hertil kom at der var punkter
som undersøgelseskommissionen havde forsømt at stille spørgs
mål om eller ikke havde udtalt sig om. Major Muhldorff havde i
sin erklæring anset det som en fejl at spørgsmålet om en eventuel
fuldmagt til Sennapa ikke var blevet behandlet.
Det stod imidlertid fast at de to indere var blevet arresteret og
pryglet efter ordrer der alene udgik fra guvernør Anker. Tambu
Setti opgav sin samlede arresttid til
7l/ i
måned, fordelt på flere
ophold. Maturaja Pulley sagde for sit vedkommende 5 måneder.
Setti fik to gange 25 rottingslag, tildelt to forskellige steder i byen;
Pulley fik kun 25 slag, idet eksekutionen blev indstillet efter en
aftale mellem Muhldorff og Piragasam. Det var uafklaret om gu
vernøren havde foretaget en undersøgelse før han skred ind. An
ker sagde at det var sket, men han huskede ikke nærmere og hav
de ikke haft tid til at lede efter papirer (der har sikkert ingen pa
pirer været). Anker anførte i øvrigt at hans forgængere i en del
tilfælde havde ladet indfødte mulktere og prygle. Straf på krop
pen var almindelig.
Kommercekollegiet opholdt sig lidt ved guvernementsinstruk-
sens § 12, der tillagde guvernøren myndighed til under ansvar
over for kongen at anordne midler til at stille oprør eller afværge
opstand. Han kunne dog anmode om råd og vejledning fra de an
dre i rådet, og hvis tiden tillod det skulle han konsultere dem.
Man kunne ikke i § 12 læse noget om situationer hvor guverne-
mentskolleger fandtes upålidelige.
Det fandtes i forestillingen ubevist at de indfødte havde opsat
en klage til kongen som de ved Ankers aktion blev forhindret i at
afsende. Det forekom endvidere ubevist at den af Sennapa påbe
råbte fuldmagt fra 9 overhoveder for kasterne var ægte. Tre af
disse personer benægtede at en fuldmagt var skrevet, fire andre
nægtede at udtale sig herom, og en navngiven person var død
70