67 / 231
Et sendebud fra Tranquebar
Nogle oplysninger tyder på at Sennapa tillagde sig den dyre va
ne at lade sig befordre i hyrevogn. »Kørt fire ture i byen og en på
Christianshavn; holdt to timer«, hedder det fx. på hyrekusk Nøra
gers regning for 21. januar 1796. I samme måned har der været
ture til »kronprinsens plads«, Torvegade, Brogade, Borgergade,
Vandkunsten, Bredgade med flere steder. Sennapa har rimeligvis
ment at hvis han ville opfattes som en betydelig person, var der
steder hvor han ikke kunne ankomme til fods. »Jeg har anset ham
som en gesandt, der ville søge retfærdighed«, skrev hyrekusk A.
C.
Friis
på Kgs. Nytorv. Der er blevet kørt meget for de beløb som
Friis skrev regninger på. I maj 1797 var hans tilgodehavende 139
rdl. som han forgæves søgte at få betalt af Kommercekollegiet,
men i juni synes han at have fået 193 rdl. af løjtnant Carlsen. To år
senere fik Friis arrest og dom over Sennapa for et krav på 155 rdl.;
nu synes der også at være tale om pengelån og udlæg i henhold
til en kaution.44 Sennapa påstod uden held at vognmanden skulle
dømmes til at specificere hvor meget Carlsen og andre havde kørt
på hans regning. Sagen bragte naturligvis ikke Friis andet end
ulejlighed og udgifter. Han forsøgte en henvendelse til kronprin
sen og anførte at han var en meget uheldig mand, havde mistet
11 heste og kæmpede mod de stigende priser på hestefoder.45
En stor del af Sennapas tid er antagelig gået med at opsøge
skibsofficerer og matroser som kunne have noget at fortælle om
forholdene i Tranquebar. Men der synes aldrig at være kommet
noget frem der kunne støtte hans sag. I Helsingør aflagde han be
søg for at gå om bord på hjemvendende skibe. I 1796 deltog løjt
nant Carlsen muligvis i en eller flere af disse ekskursioner. Råd
mand Estrup i Helsingør havde i maj 1796 regninger til Carlsen
på mindst 17 rdl. for udlæg til en færgemand og for kost og logi,
rhinskvin, øl, kaffe og te.
Den faste udgift til kost og logi var i de første måneder af 1796
30 rdl. om måneden, ligeledes betalt af Carlsen. En beskeden post
på budgettet var fast aftale med barber Ranfft til 1 rdl. om måne
den. Dyrt var det derimod at ekvipere sig, når han skulle skifte
apparition fra praktisk talt ingenting på kroppen til størst mulig
lighed med en prins eller en gesandt. Man læser om både ostindi
ske og euroæiske klæder. I 1798 anslog Sennapa at hans euro
pæiske klæder havde kostet ham (eller Carlsen) 5-600 rdl. På
65