70 / 231
Knud Waaben
svarede Kommercekollegiet at forklaringerne var modstridende,
og at Sennapa selv måtte påtale forholdet. Der er brev igen fra
Sennapa den 25. september om denne tøjstrid; kulden tager til, og
Sennapa beder om tøj. Her findes også en af de antydninger fra
Sennapas side som ikke kan efterforskes nærmere: at han allerede
før opholdet hos Lassen havde mistet sine ostindiske klæder da
han opholdt sig hos »kongens mundskænk« (hvis navn muligvis
var Vallert).51
Afgørelser i Kommercekollegiet
Det var vanskelige år for guvernør Anker i Tranquebar. Hans pri
vate breve er fulde af skældsord og påstande om revolteplaner
mv., for en del vel produkter af indbildningens bearbejdelse af
modgangen på stedet og uvisheden om hvad der gik for sig i
København. Han betegner sig selv som forhadt og forfulgt; Sen
napas klager stammer ikke fra indfødte men skyldes »nogle ilde-
tænkende europæeres instigationer«; han anser sig for omgivet af
»de dumdristigste kanaljer«; han sidestiller Tranquebar med den
britiske straffekoloni Botany Bay i Australien. Broderen underet-
tede og trøstede ham så godt han kunne. Deres korrespondance
er skrevet i kode på steder der kræver særlig diskretion. Nøglen
til koden er kendt.52
Brødrenes behov for at give kritikken af sagsbehandlingen en
personlig adresse har kunnet opfyldes. Den egentlige skurk var
den kommitterede
Heinrich Fr. Schlegel
, chefen for det ostindiske
kontor. Det er vanskeligt at afgøre om Schlegel har udtrykt me
ninger og taget skridt der var unødigt ugunstige over for guver
nøren. Det var et utaknemmeligt hverv at være kontaktperson i
forhold til Sennapa, som både skulle holdes på afstand og hjæl
pes i vanskeligheder.
Ret beset er der ingen grund til at tro at guvernør Anker var fal
det i unåde i København. Det blev ved mange lejligheder frem
hævet at man måtte vente og se hvad der kunne bevises. Og der
var ingen anledning til at nære synderlig sympati for de embeds-
mænd i Tranquebar som var Ankers modstandere. Kollegiet må
have set at guvernøren arbejdede under vanskelige forhold; både
landsmænd og fraktioner i den indfødte befolkning gav ham pro
blemer. Men Peter Anker kan godt ved sine massive fordømmel-
6 8