![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0068.jpg)
Knud Waaben
samme tid forelå der en ubetalt regning på godt 57 rdl. fra skræd
der Hildeman.
I året 1797 gik det afgørende tilbage for Sennapa Naik. Hans of
ficielle status som gæst på dagpenge var ganske vist uforandret
indtil marts 1799. Men dagpengene var jo allerede rigeligt udbe
talt, og den private kredit har stort set været opbrugt. Også syg
dom stødte til. Den 15. april 1797 blev Sennapa indlagt på Frede
riks Hospital, hvor han opholdt sig i to uger. Kommercekollegiet
betalte regningen som lød på 12 rdl. og 1 mark, heraf 4 rdl. 4 mk.
»for en karl til ekstra vagt hos ham i 14 nætter og dage«.46 Senna-
pas bedste tid i 1797 har måske været et H
/2
måneds ophold på
landet, nemlig på Suserup mølle ved Sorø. Han ansøgte den 18.
juli Kommercekollegiet om tilladelse til at logere i møllen. Det
kan have drejet sig om et rekreationsophold arrangeret af justits
råd Schlegel i kollegiet. Der er dunkle punkter omkring dette
landophold, men det kan konstateres at bekendtskabet med møl
ler Lassen senere førte til splid mellem dem.
Den 15. august 1797 kom Sennapa i gældsfængsel i Frederiks-
holms arrest, Blåtårn ved Langebro.47 Det var løjtnant Carlsen der
satte ham ind. Sennapa blev syg i arresten, men arrestforvarer
Rieber tog sig af ham, og Kommercekollegiet besluttede at sup
plere Carlsens obligatoriske forplejningspenge med 16 sk. om da
gen. Der foreligger fra Riebers hånd nogle lister som viser at der i
august og september regelmæssigt er bragt Sennapa kaffe, te, øl,
vin, smørrebrød og middag; alle beløb blev godtgjort af justitsråd
Schlegel. Det viste sig igen nødvendigt at indlægge Sennapa i
Frederiks Hospital 26. september til 25. november. Danske Kan
celli oplyste at det drejede sig om »en hidsig sygdom«, og man
bad kongens foged, assessor Feddersen, sørge for bevogtning ved
fogedbetjente. Kancelliet gik ud fra at Kommercekollegiet på
grund af sin deltagelse i menneskets skæbne ville erstatte sage-
faldskassen de påløbne udgifter. Det skete også. Regningen blev
på 112 rdl.48
Sennapas ophold i Blåtårn varede til 26. juni 1798, da Højesteret
havde afsagt dom i Carlsensagen. I al den tid fortsatte skriverier
ne fra arresten, og Sennapa havde her som sekretær den bekendte
Johan Chr. Heuss
som i 1790 var dømt til døden for seddelfalsk og
efter benådning sad i fængsel på livstid.49 Heuss bad senere Kom-
6 6