10 / 221
Toulonballet i København 1794
hverv for det nye revolutionære sty
re. Den 10. august 1792 blev han valgt
som deputeret for Paris’ kommune,
men samme aften anklaget for »man
gel på borgersind«. Derfor blev han
umiddelbart efter valget erstattet af
Maximilian Robespierre, der hurtigt
lod Duveyrier arrestere. Duveyrier
slap dog ud af fængslet og holdt sig
skjult indtil februar 1793, hvor han via
justitsminister Dominique-Joseph Ga-
rats mellemkomst udnævntes til med
lem af den forsyningskommission, der
nu havde bragt ham til Danmark
.5
Det er nok ikke helt forkert at se
hans ophold i Danmark som et fri
villigt eksil, der kunne holde ham
uden for Robespierres rækkevidde.
Kommissærernes cirkel bestod end
videre af Louis Gervais Delamarre,
der var jævnaldrende med Duveyrier.
Delamarre var en meget velhavende
mand og gik altid »overmaade kost
bart klædt, havde en Uhrkiede og
Brystnaal af Brillanter, og hans To
baksdaase, hvorpaa hans Kones og 2
Børns Portraiter var afmalet, var li
geledes besadt med store Brillanter
«.6
Miniatureportrætterne var i øvrigt
malet af Jean Baptiste Isabey. Desu
den var der Henri Castera, en lærd
skribent omkring de 50, og tilsidst »le
petit docteur«, Aubry; en lille, buttet
mand, der tidligere havde været liv
læge for den polske fyrst Poniatow-
sky, en nevø til kong Stanislav
2
. Au
gust. I kølvandet på kommissærerne
opholdt sig en skiftende gruppe
franskmænd, hvoraf Pierre Tinel om
tales af P. A. Heiberg som en beha
gelig mand, som Heiberg så en del til
i Paris efter sin landsforvisning
.7
Skildringerne af franskmændene er
overvejende positive, og kommissæ
rerne var med deres dannelse og mo
derne republikanske skikke et livligt
indslag i det pæne handelsborger
skabs selskabskredse. Ud over han
delskommissærerne bestod den fran
ske kreds af den franske republiks
politiske udsending og hans legation.
I begyndelsen af august 1793 var Phi-
lippe-Antoine Grouvelle ankommet til
København for at afløse den franske
konges udsending, Hurault de Vibra-
ye, der havde nedlagt sit embede i
protest mod begivenhederne i Paris
den 10. august 1792, hvor den fran
ske konge, Louis 16., var blevet sus
penderet. Men Danmark havde ikke
anerkendt den franske republik, og
man kunne derfor heller ikke aner
kende dens nye udsending. Alligevel
lod man Grouvelle blive i Danmark,
og i praksis behandledes han som en
fuldgyldig gesandt med ret til fore
træde for udenrigsministeren.
Dette arrangement vakte naturlig
vis stor harme blandt de udenland
ske gesandter fra de krigsførende lan
de. Med til billedet hører, at Grou
velle havde været sekretær ved det
såkaldte provisoriske eksekutivråd,
der var blevet oprettet som følge af
Louis 16.s suspension. I denne egen
skab var det Grouvelle, der skulle be
kendtgøre alle Nationalkonventets de
kreter og love. Således havde han den
20. januar 1793 pligt til at overbringe
og oplæse kong Louis 16.s dødsdom.
Dette forhold gjorde, at Grouvelle i
visse danske kredse blev opfattet som
en skinbarlig kongemorder. At sende
sådan en mand som udsending til et
af Europas ældste kongehuse måtte
opfattes som en provokation fra den
nye franske republiks side
.8
Men Grouvelle blev ligesom de fran
ske kommissærer modtaget med åb
ne arme af adskillige førende famili
er i København. Sådan en dannet
mand, der havde forfattet operatek
7