Previous Page  13 / 221 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 13 / 221 Next Page
Page Background

Ulrik Langen

tone fra sit eget brev i den fælles no­

te. Men selv for Hailes var Kriidener

ved at gå over stregen, og den engel­

ske gesandt måtte gøre sig anstren­

gelser for at få Kriidener til at ac­

ceptere fællesnotens mere moderate

formuleringer

.15

Bernstorff blev tydeligvis irriteret

over den anklagende og nærmest sar­

kastiske tone i noten. Den afvisende

måde, hvorpå han svarede på fore­

spørgslerne, viser at han opfattede det

som ganske urimeligt, at de fremme­

de magter forsøgte at kompromittere

ham på grund af Grouvelles fejltrin.

Efter i en skrivelse at have svaret på

gesandternes spørgsmål tilføjer Bern­

storff: »Der findes ikke nogen mere

indlysende og almindelig anerkendt

sandhed end den, at ingen kan dra­

ges til ansvar for andres gerninger.

Og endnu mindre, når det drejer sig

om en uventet handling til hvilken,

man intet kendskab har og således

umuligt kan have den mindste andel

i

«.16

Samtidig henvendte han sig til

Grouvelle og bekendtgjorde sin util­

fredshed med den franske udsendings

fejl eller letsindighed

.17

Og Bernstorff

mente nok, at Grouvelle var klog nok

til at erkende sin fejl; »hvis ellers en

mand, der hele tiden har guillotinen

i syne, vover at tilsidesætte sine over-

ordnedes anskuelser

«.18

Det lykkedes Hailes og Kriidener at

irritere Bernstorff, sådan som det hav­

de været hensigten. Hailes mente, når

alt kom til alt, at Grouvelles fejl nok

mest var et udslag af franskmandens

personlige forfængelighed og ikke så

meget andet. Men alligevel greb han

ivrigt chancen til at forsøge at sætte

Bernstorff i en problematisk situation:

»Jeg kan ikke undgå at sætte grev

Bernstorff i forlegenhed«, som han

glædestrålende udtrykte det

.19

Men

Bernstorffs fattede og polemiske svar

ærgrede gesandterne. Hailes skriver,

at »den demonstrative uhøflighed,

med hvilken grev Bernstorff har fun­

det det behørigt at besvare et simpelt

spørgsmål, den klare opmuntring han

dermed giver Grouvelle og den sar­

kasme han utvivlsomt har brugt mod

de allierede gesandters skridt kunne

efter min overbevisning ikke tillades

at passere uden påtale«.

Dog kunne den engelske gesandt

glæde sig over, at han nu fik endnu en

chance for at gøre vrøvl til Bernstorff

over »den danske regerings farlige

principløshed over for franskmænde-

ne«, som han mente Bernstorffs svar

var et udtryk for

.20

Hailes kunne da heller ikke nære

sig for at fortsætte spillet lidt endnu

og skrev et sarkastisk brev til Bern­

storff, hvori han undskyldte at have

troet det muligt, at den danske kon­

ge kunne modtage en udenlandsk mi­

nister, som med egen mund havde op­

læst en dom, som havde sendt en ulyk­

kelig og uskyldig monark på skafot­

tet. Efter at have fået nys om episo­

den skrev den franske udenrigsmi­

nister til Grouvelle, at han ikke bur­

de støde sit værtsland ved at bruge

ministertitlen. Det ville også passe be­

dre til republikansk skik at bruge den

mere enkle titel agent: »Jeg er over­

bevist om, at din filosofi og din pa­

triotisme er højt hævet over en titel,

der alligevel intet siger om dine funk­

tioners beskaffenhed«, sluttede uden­

rigsministeren

.21

Det har Grouvelle

nok ikke været helt enig i.

Tilbageerobringen

Fronterne mellem de forskellige grup­

per af revolutionstilhængere og -mod-

10