HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

18 / 221

Toulonballet i København 1794
les. Festligholdelsen af Toulons gen­
erobring var en hån mod englænder­
ne. Og som en neutral magt kunne
Danmark ikke tillade den slags ma­
nifestationer. Derfor henvendte Hai-
les sig til Bernstorff for at klage over
afholdelsen af festen og fremhævede,
at det var på sin plads, om den dan­
ske regering skred ind overfor en så
utilstedelig festivitas. Endnu en gang
viste Hailes sig fra sin harcellerende
side, men denne gang var der mere
rimelighed i hans protester. Man kan
desuden forestille sig, at Hailes har
set episoden som en lejlighed til at
sætte Bernstorff på en prøve. Hvis ik­
ke Bernstorff skred ind over for af­
holdelsen af denne republikanske
sejrsfest, ville Hailes kun blive yder­
ligere bekræftet i sine formeninger om
Bernstorffs partiske dispositioner.
Bernstorff rettede henvendelse til
Grouvelle for at få ham til af stoppe
arrangementet.36I et brev skrev han,
at det var kommet ham for øre, at
Grouvelle planlagde en fest for at fej­
re republikkens militære sejre, at
mange københavnere ville deltage og
at de var inviteret i friheden, lighe­
den og broderskabets navn. Da Bern­
storff anså Grouvelle for at være en
klog mand, som han skrev, ville
franskmanden nok kunne indse, at et
sådan arrangement ville kompromit­
tere den danske regering. Og hvis ik­
ke det var Grouvelle selv, der stod bag
arrangementet, men derimod de fran­
ske kommissærer, bad Bernstorff
Grouvelle om at tale med sine lands­
mænd og sørge for, at festforbere­
delserne blev indstillet. Bernstorff ret­
tede altså henvendelse direkte til
Grouvelle, selvom Grouvelles navn ik­
ke figurerede på invitationen. Måske
mente Bernstorff, at det måtte være
Grouvelle, der stod bag festen - eller
i det mindste havde sanktioneret dens
afholdelse.37
Selv var Grouvelle klar over mod­
standen mod festplanerne. De fjendt­
lige landes udsendinge havde gjort,
hvad de kunne for på den mest af­
skyelige måde at stille sig i vejen for
festlighederne. Og nu så det endda ud
til, at Bernstorff havde ladet sig over­
tale af republikkens fjender til at af­
lyse arrangementet.38 Sådan vurdere­
de franskmanden sagen. Men mon ik­
ke det snarere var Bernstorff selv, der
søgte at holde ligevægt mellem Fran­
krigs venner og fjender i København?
En fest som det forestående Tou-
lonbal ville være et tungt lod i de
franskvenliges skål. Neutralitetens
balancegang kunne ikke tåle en så
stor indrømmelse til den ene af si­
derne. Hvad Bernstorff selv mente om
Hailes og hans protester, om Toulon­
ballet, kommissærerne og deres dan­
ske venner betød ikke meget. Derimod
var ligevægten altafgørende for mi­
nisteren. Men ligevægten var ikke
kun et ministerielt anliggende. I føl­
ge Bernstorffs tankegang forbrød de
mange københavnske familier, der vil­
le deltage i ballet, sig mod neutrali­
teten.39 Ved at deltage i festligheder­
ne ville man åbenlyst fraternisere
med den ene side. Det gik ikke.
Aflysningen
Det ser ikke ud til, at Grouvelle har
haft held - eller lyst - til at stoppe
ballet ved egen hjælp, selvom han dog
havde oplyst kommissærerne om den
danske regerings betænkeligheder i
forbindelse med arrangementet.403
dage før ballet skulle stå, rettede
Bernstorff via politimesteren henven­
15