17 / 221
Ulrik Langen
af Københavns indbyggere var i hans
øjne smittet af den demokratiske ånd.
Derfor kunne det næsten ikke undre,
at der var folk, som uden at rødme
havde udstillet deres begejstring ved
at deltage i glædesorgier med fransk-
mændene
.28
Ballet
Det var ikke kun i de folkelige kred
se, at nyheden bragte glæde. For en
del handelsfolks vedkommende kun
ne man glæde sig over de republi
kanske hæres sejr af økonomiske
grunde. Inden nyheden om tilbage
erobringen havde man været meget
optaget af hele Toulonsagen. Det vil
le nemlig gå mod danske handelsin
teresser, hvis englænderne fik fod
fæste i Middelhavet. Men tiltroen til
de republikanske tropper var udbredt.
I en af Københavns førende klubber
havde medlemmerne væddet om, hvor
vidt republikanerne ville sejre over
oprørerne inden årets udgang. 54 per
soner havde satset på republikansk
succes inden 1. januar, mens kun 4
havde væddet modsat
.29
Den franske kommissær Delamar-
re havde desuden lovet, at de franske
republikanere i København ville af
holde et bal, så snart Toulon var gen
indtaget af de republikanske tropper
.30
Da tilbageerobringen var en kends
gerning, gik man i gang med forbe
redelserne. Lokaler blev lejet på Raus
etablissement, d’Angleterre, på hjør
net af Vingårdsstræde og Reverents-
gade
.31
Stedet var almindelig brugt til
større selskaber, og der var på over
fladen ikke noget galt i at leje sig ind
netop på d’Angleterre. Men ud over
de almindelige selskabslokaler havde
Den engelske Klub til huse hos Rau.
Faktisk havde hotellet taget navn ef
ter den fornemme selskabsklub, der
var et kendt tilholdssted for mange
udenlandske diplomater
.32
I klubbens love hed det, at man kun
kunne blive medlem og få adgang til
klubben ved dennes generalforsam
ling - undtaget var dog »Ministrene
for de fremmede Hoffer, Chargés d’-
Affaires og Legations-Secretairene«,
der »blive antagne uden Vurdering fra
den Dag, de forestilledes ved Hoffet
«.33
At franskmændene - og deres danske
medarrangører - valgte at holde de
res fest netop dér, kunne næsten kun
opfattes som en provokation eller uti
dig triumferen overfor især den eng
elske legation. Den symbolske di
mension var ikke til at tage fejl af.
Indbydelser blev trykt og sendt ud
til mere end 50 københavnske fami
lier
.34
Eller »hele handelsstanden i
denne by«, som en stødt Daniel Hai-
les bemærkede
.35
Under den i manges
øjne forargelige overskrift »Frihed, lig
hed, broderskab« blev der indbudt til
dans og souper for at fejre Toulons
tilbageerobring. Ballet skulle finde
sted fra kl. 18, fredag den 17. januar
1794. Invitationen var underskrevet
af kommissærerne Aubry, Duveyrier,
Castéra og Delamarre. Grouvelles
navn var ikke at finde på indbydelsen.
Man engagerede balletmester Antoi-
ne Bournonville til i forvejen at lære
de danske festdeltagere nogle franske
kontradanse, der på dette tidspunkt
ikke var kendte i København. Fransk
mændene ville nemlig gerne have lej
lighed til at danse nogle af deres eg
ne danse, når nu det var dem, der af
holdt ballet. De forberedende prøver
blev afholdt hos grosserer Erich Erich-
sen.
Hele dette menageri blev for meget
for den engelske gesandt Daniel Hai-
14