77 / 221
De fo rv ild ed e, usædelige og i højeste G rad fordæ rvede M enn esk er”
oprette en fabrik, som skulle sørge for
»yderligere end hidtil at beskæftige
de Personer, som nyde fast Under
støttelse a f kiøbenhavns Fattigvæ
sen«.1 Til dette formål valgte man at
benytte Københavns slots gamle La-
degaard, der oprindeligt var blevet op
ført som ladegård til Københavns slot
af Christian 4. i 1620. Senere førte
bygningerne en omtumlet tilværelse
med flere forskellige ejere, bla. som
pesthospital under epidemien i 1711,
som krigshospital og sidst som sinds
sygeanstalt (St. Hans). Da sindssyge
hospitalet i 1816 flyttedes til Roskil
de, stod bygningerne tomme frem til
1822, hvor de atter blev taget i brug,
denne gang som arbejdsanstalt for
Københavns arbejdsføre fattige.
Denne undersøgelse bygger på 130
fattige, der blev indsat på Ladegaar-
den i 1844. Ved deres ankomst fik de
udfyldt et afhøringsark, der var en
del af det administrative apparat, som
Københavns Fattigvæsen anvendte
som middel til at bestyre og kontrol
lere de indsatte. Afhørings arkene er
valgt alfabetisk således, at jeg er
startet ved A - arkene er ordnet al
fabetisk efter navn - og har taget al
le ark fra 1844. Materialet er så om
fattende, at det kun bragte mig til H
i alfabetet. Arkene bestod af spørgs
mål af praktisk betydning som navn,
alder, helbred, oplysninger om tidli
gere beskæftigelse, der tjente til at
udnytte den indsattes evner bedst mu
ligt. Derudover var der administrati
ve oplysninger, der skulle bruges til
at bestemme forsorgsberettigelsen, og
der var oplysninger om tidligere kri
minelle handlinger. Der var også et
spørgsmål, som gik på, om personen
tidligere havde fået almisse af fattig
væsenet.
Det, som gør disse ark interessan
te, er de ofte meget udførlige besva
relser af de givne spørgsmål. Da fast
læggelsen a f forsorgsberettigelsen
havde meget stor betydning - en by
eller et sogn ønskede ikke at påtage
sig underholdet af en person, der ik
ke hørte til - blev spørgsmålet om
tidligere opholdssted besvaret i mi
nutiøse detaljer, hvis personen ikke
var født og opvokset i København. For
at være forsorgsberettiget i Køben
havn skulle en person have opholdt
sig der i fulde 3 år. Blev en person
nødlidende efter at have opholdt sig
i byen i kortere tid, skulle vedkom
mende forsørges et andet sted. Der
for var det af stor betydning at fast
slå, hvor den enkelte fattige havde til
bragt livet.
Da praksis med at udfylde afhø
ringsark havde været opgivet en tid,
men blev genoptaget i 1844, havde
flere af de fattige, der fik udfyldt ark
dette år, tidligere været under fattig
væsenet, enten på Ladegaarden eller
på en af Københavns øvrige stiftelser.
Dermed bliver det muligt at følge de
res tidligere tilværelse under fattig
væsenet og med de ofte udførlige be
skrivelser af deres tidligere liv, kan
der også siges en del herom.
Når den fattige havde forladt Lade
gaarden og vendte tilbage dertil fik
de oprindelige afhøringsark fra 1844
påhæftet mindre såkaldte »continuer-
lige afhøringsark«. Herpå stod anført,
hvornår den fattige havde forladt La
degaarden, hvorfor, samt datoen for
tilbagekomsten. Dermed kan vi også
følge deres liv efter 1844. Endelig er
det muligt, når afhøringsarkene ikke
giver yderligere oplysninger, at spore
de 130 personer i Ladegaardens sag
protokoller, som er udførligt ført for
hvert enkelt år og med særskilt re
gister. I sagprotokollerne er registre
73