80 / 221
Birgitte Vedel-Larsen
ge. Han var nu 12 år gammel. Da han
kom ud a f fængslet, boede han igen
hos moderen, indtil han som 13-årig
stjal for tredje gang og den 19. april
1830 blev idømt 8 måneders forbe
dringshusarbejde.
Da han kom ud, lader det til, at
han har prøvet at rette sig. I hvert
fald var han 3 måneder i militæret
som tambour, men den 29. juli 1831
blev han igen dømt for tyveri og var
nu 18 måneder i forbedringshuset.
Mens han var i forbedringshuset, blev
han endnu en gang idømt ris. Han
havde beholdt noget mad, han skulle
have bragt til en anden fange. Da han
kom ud, gik der ikke lang tid, før han
atter begik tyveri, og igen den 14. no
vember 1833 blev idømt forbedrings
hus, denne gang i 2 år. Før han blev
dømt, var han bla. nogle måneder på
Ladegaarden og i Frelser Sogns ar-
bejdshus. Efter løsladelse fra forbed
ringshuset blev han straffet for løs
gængeri, men denne gang kun med
fængsel på vand og brød i 5 dage.
Men han kunne ikke holde sin sti ren,
og i 1836 begik han indbrud og blev
igen sendt til forbedringshusarbejde,
denne gang i 4 år. Tilsyneladende har
han haft et hidsigt gemyt, for i maj
1837, han var nu 20 år gammel, tru
ede han en a f opsynsvagterne på li
vet. Dette slap han ikke billigt fra, så
de næste 6 år og 7 måneder tilbrag
te han i tårnene i Citadellet i Frede
rikshavn (Kastellet). I begyndelsen af
1844 kom han ud og blev nu sendt
til Ladegaarden, hvor han var i ca. 3
måned, inden han blev sendt hjem til
Ugerløse, hvor han var født. Tilsyne
ladende har han været straffet så
mange gange, at han ikke har været
indbygger i København i en så lang
periode, at han kunne kendes for
sorgsberettiget her.
Det er således en skønsom blanding
a f tidligere kriminelle, prostituerede
samt helt »almindelige mennesker«,
som ikke kunne klare sig, der fandt
deres vej til Ladegaarden, hvor de nu
skulle få en hverdag til at fungere si
de om side på den trange plads og på
de fælles sovesale.
Livet på Ladegaarden
Ladegaarden var inddelt i 3 afde
linger. Første afdeling var for de dyg
tigste og hårdest arbejdende fattige,
der tjente så meget ved deres arbej
de, at de ikke lå fattigvæsenet til byr
de. Alle nyindskrevne kom i anden af
deling, indtil deres arbejdsevner var
vurderet, og det blev besluttet, om
han eller hun skulle blive i anden af
deling eller rykkes op i første afde
ling. At være indskrevet i første af
deling var forbundet med visse goder,
f.eks. bedre forplejning og længere ar-
bejdspauser. Arbejderne i første og an
den afdeling boede og arbejdede dog
side om side. Endelig var der en tred
je afdeling: tvangsarbejdsanstalten.
Indsatte som havde forbrudt sig mod
reglementerne, kunne blive straffet
her.
Livet på anstalten fulgte et fastlagt
skema. En dag på Ladegaarden star
tede kl. 5 om morgenen om somme
ren og kl. 6 om vinteren. Når de ind
satte var stået op, skulle de rense sig
selv og deres klæder, og sengene skul
le redes. Når arbejdstiden begyndte,
en time efter de var stået op, ringe-
des med en klokke, og et kvarter ef
ter klokken havde lydt, skulle arbej
det være påbegyndt.
Efter 2 timers arbejde var der 72
times pause, hvorefter der arbejdedes
76