86 / 221
Birgitte Vedel-Larsen
ne indeholdelse - dvs. misdæderen
mistede retten til at forlade Lade-
gaarden i et vist antal fridage — og
ved alvorligere forseelser kachot eller
tvangsarbejde.
Der er stor overvægt blandt de
»mindre« forseelser under fattigvæse
net, hvilket ikke kan overraske, så
længe det betragtedes som en forse
else blot at komme for sent hjem en
aften. Kvinderne skriver sig for næs
ten dobbelt så mange forseelser som
mændene, idet de 46 kvinder har be
gået 759 forseelser, mens de 84 mænd
er straffet 790 gange.
Den forseelse de indsatte hyppigst
gjorde sig skyldige i, var udeblivelse,
som udgør omkring 35 pct. a f alle for
seelserne. De indsatte havde som
nævnt en fast ugentlig fridag, hvor de
havde tilladelse til at forlade Lade-
gaarden. Udgangstilladelserne var be
tinget a f regler for, hvor længe man
måtte være væk, og der var præcise
tidspunkter for, hvornår de indsatte
skulle være tilbage. Det kunne dog
være vanskeligt for de indsatte at
overholde disse tidspunkter, da det
»først er paa den Tid at man begyn
de at more sig rigtigt«.6 Udeblivelse
betød, at de indsatte ikke vendte til
bage efter en udgang. Udeblivelsen
varede for det meste kun et par da
ge, men i visse tilfælde kunne der gå
lang tid, før de enten vendte tilbage
til Ladegaarden a f sig selv eller blev
fulgt a f politiet.
Den næsthyppigste forseelse var for
sen hjemkomst. Det er, når den ind
satte kom hjem efter det påbudte ud
gangsophør. Selv ganske korte over
skridelser blev straffet med inddra
gelse a f udgangstilladelsen.
Den tredje store forseelsesgruppe
var fuld hjemkomst. Den udgør næs
ten 17 pct. a f alle forseelser under
fattigvæsenet. 130 gange kommer de
84 mænd fulde hjem, mens de 46
kvinder kommer fulde hjem 126
gange. Dvs. at der er næsten lige så
mange tilfælde a f kvinder som mænd,
der kommer fulde hjem på trods af,
at der er dobbelt så mange mænd som
kvinder.
Absentering
Når mennesker kom på Ladegaarden,
blev de sat i arbejde, men der var en
stærk tendens til, at arbejderne for
lod det anviste arbejde. Interessant er
det, at dette fænomen stort set kun
findes hos mandlige indsatte. Det
hænger formentlig sammen med ar
bejdsopgaverne, idet mændene ofte
var i arbejde udenfor huset og såle
des formentlig har haft lettere ved at
forlade arbejdet end kvinderne, som i
højere grad blev sat i arbejde med
vask og spinding indendørs. A f de
kvinder, der forlod deres arbejde, var
langt de fleste på markarbejde, da de
stak af.
Det er typisk fysisk udendørsarbej
de, som mændene sendes ud i og stik
ker a f fra. Især forlod mange sten-
slagningen.
Stenslagningsarbejdet
blev betragtet som en a f de hårdeste
beskæftigelser, Ladegaardens indsat
te kunne blive sat til. Samtiden men
te, at arbejdet havde »den store For-
deel (...) at dette Arbeide afskrækker
den Dovne fra at give sig ind under
Fattigvæsenet, saa at han hellere sø
ger Erhverv andetsteds«.7 I 1839 for
talte Ladegaardsbeboeren Carl Hal-
berg om sin dag på stenslagningsar-
bejde. Han forklarede, at han den 14.
august var »paa Steenslagningsarbei-
de paa Castrup paa Amager og gik
Klokken 4 om Morgenen fra Lade-
82