89 / 221
21 år han var i Ladegaardens vare
tægt, medvirkede han i uroligheder 3
gange. Han kom også fuld hjem 3
gange, og i 3 tilfælde solgte han ud
af sine klæder - bla. en skjorte og en
trøje i 1857.
Gadeuorden hørte til de urolighe
der, der ofte blev begået, f.eks. kun
ne en indsat skælde politiet eller an
dre dele a f ordensmagten ud. I ikke
mindre end 20 tilfælde er politiets be
tjente, Ladegaardens ansatte eller an
dre, som f.eks. militær eller skildvag-
ter, blevet udskældt af Ladegaardens
beboere. I 7 tilfælde var gernings
manden eller kvinden ikke ædru, og
i yderligere 2 var der brændevin ind
blandet i miséren. Desværre er der
ikke noteret meget om, hvori fornær
melserne bestod, men i et enkelt til
fælde beskrives det, hvordan Peter
Alexander Archangel i oktober 1846 i
drukkenskab har udskældt fabrik
svagterne og kaldt dem »Kieltringe og
Biester«.12
Slagsmål kunne også komme ud af
drukkenskab, som da Andrea Kirsti
ne Jensen, brøndborer Jacob Johan
sen Glandts kone, i oktober 1851 for
årsagede opløb og slagsmål, da hun
var fuld. At ikke alle indsatte på La-
degaarden kunne holde temperamen
terne i ave, bevidner 2 forseelser, som
Peter Martin Arlitz gjorde sig skyldig
i. I 1848 slog han en anden fabriks
arbejder og fik som straf lov at køle
af 4 dage i kachotten. I 1850 kogte
temperamentet over igen, idet han
blev indblandet i et slagsmål på La-
degaarden, hvilket kostede ham 6
gange i kachotten fra lørdag aften til
mandag morgen. Peter Martin Arlitz
har alene skrevet sig for 66 forseelser,
hertil hører også en af de mere ku
riøse forseelser under fattigvæsenet,
idet han i november 1854 gjorde sig
”De fo rv ild ed e, usædelige
skyldig i at have puttet en flaske gen
nem et ituslået vindue - var det mon
et forsøg på at indsmugle brændevin?
Kilderne fortæller ikke mere - og
dernæst i at være uforskammet. Her
for fik han 4 gange 24 timer i ka
chotten.
Blandt de mere dramatiske begi
venheder i Ladegaardens historie er
en påsat brand i 1839, hvor store de
le af Ladegaarden nedbrændte. Der
havde i lang tid været problemer med
adskillelse af kønnene på Ladegaar
den, og derfor havde ledelsen ladet et
plankeværk opføre på tværs af gårds
pladsen, således at de kunne holdes
adskilte. Det vakte stor harme blandt
arbejderne, især blandt dem, der hav
de kærester. En gruppe fabriksarbej
dere slog sig sammen og planlagde
begivenhederne, hvorefter arbejderen
Tømmerup antændte branden. En af
de »medsammensvorne« var Antoi
nette Christiane Frederikke Hansen,
som i anledning af ildebranden, døm
tes til 30 dage på vand og brød. Under
afhøringerne efter branden samledes
beviserne mod hende. Sophie Christi
ane Metscher forklarede således »ef
ter at være formanet til sandhed«, at
»strax efter at plankeværket var ble
vet lukket, hørte hun Anthoinette
Hansen yttre, at det ikke varede
længe inden Gaarden stod i Lys lue«.13
I forhøret af Antoinette selv sagde
hun, at hun intet vidste: »at Gaarden
skulde afbrænde, har hun ingensinde
hørt omtale, eller kan i den Anled
ning meddele nogen som helst Op
lysning«.14 Hun har dog stærke kræf
ter imod sig, idet flere af de andre
kvinder angiver hende. F.eks. siger Ja-
cobine Andrea Worthein, at en aften
hun »vilde begive sig til sengs, saae
hun at Anthoinette Hansen, hvis seng
staaer i Nærheden a f [hendes], tabte
og i højeste G rad fordæ rvede M enn esk er”
85