92 / 221
Birgitte Vedel-Larsen
Fig. 7. S te n sla g n in g sa rb ejd et var, a t d øm m e efter h v or m an g e d e r fo r lo d d et i utide, et a f d e
m est fo r h a d te a r b e jd s om r å d e r p å L a d e g a a r d e n . S am tid ig m en te øv rig h ed en , a t a r b e jd et v ar
su n d t og op by g g elig t og frem m en d e fo r en g o d a rb ejd sm o ra l. F o to g ra fi ca. 1898 (K øben h av n s
B ym u seum ).
arbejder at vende tilbage til anstal
ten til den fastsatte tid, ligesom
mange helt søgte at undgå dagligda
gen på Ladegaarden ved at blive væk.
Det var dog kun de færreste, som ik
ke enten selv vendte tilbage eller blev
bragt tilbage a f politiet efter nogle da
ges forløb. Det hårde udendørs arbej
de foranledigede mange til at stikke
af. Men det må også have været en
nedværdigende oplevelse at være en
del a f den såkaldte pjaltehær, som
gjorde det tydeligt for enhver, at man
boede på Ladegaarden.
88
Det var især arbejdsmænd og hånd
værkere, der kom på Ladegaarden. De
blev siden hen ansat i kortere sæ
sonbaserede perioder uden for Lade
gaarden, men kun få blev fastansat.
Den urolige og i høj grad alkoholise
rede befolkning på Ladegaarden kan
have haft indflydelse på dette forhold,
og der er nok ingen tvivl om, at det
dårlige rygte som Ladegaardens be
boere havde, også kom til at omfatte
de »almindelige« mennesker, som og
så levede her.
Ved fattiglovgivningen i 1799 var