93 / 221
De fo rv ild ed e, usædelige og i højeste Grad fordæ rvede M enn esker”
det blevet bestemt, at alle var beret
tiget til hjælp, hvis de led nød. En
forudsætning for at få hjælp var, at
man kom under fattigvæsenet og blev
indsat på en a f Københavns fattig
anstalter. Her skulle man arbejde til
gengæld for opholdet, men ikke nok
med det, det var forbundet med en
social degradering at være på Lade-
gaarden. Man blev en social paria. Der
for er det sandsynligt, at kun men
nesker med meget store problemer el
ler mennesker som i forvejen var so
cialt udstødte, som f.eks. alkoholike
re, tidligere kriminelle og prostitue
rede, søgte ind under fattigvæsenet og
kom på Ladegaarden.
Den menneskeforståelse, der lå bag
oprettelsen a f Ladegaarden, og som
var bestemmende for, hvordan de ind
satte blev behandlet, udsprang af tan
ken om, at fattige essentielt var dov
ne. Denne tankegang medførte opret
telsen a f arbejdshuse og tvangsar
bejdsanstalter. De fattige skulle tving
es til at arbejde for deres underhold.
I denne tanke ligger samtidig, at men
nesker kan forbedres. De skulle op
drages og disciplineres i arbejdshuse,
og straffeanstalter blev nu til forbed
ringshuse. Den form for disciplinering
indebar kontrol. På Ladegaarden kon
trolleredes selv de mindste detaljer,
og selv små forseelser straffedes.
Fattigdom var et stigende problem
i 1800-tallets Danmark. Der befandt
sig en stor gruppe mennesker på sam
fundets bund. I det 18. og 19. århund
redes samfund havde »pligt« en cen
tral placering i den borgerlige be
vidsthed. På trods a f den store grup
pe fattige, som blev anset for dovne
og arbejdsuvillige, og på den måde gik
imod de borgerlige normer, var det en
moralsk pligt at tage sig af dem. Det
var aldrig til diskussion, om man skul
le hjælpe de fattige, kun hvordan.
Samtidig havde de fattige også selv
en pligt til at arbejde for deres under
hold, at forbedre sig og blive gode ar
bejdere og dermed indordne sig under
borgerskabets normer. Der blev ikke
gjort forskel på fattige, som var ble
vet trængende pga. arbejdsløshed, el
ler tidligere kriminelle og alkoholike
re. Alle, som var arbejdsføre, havde
pligt til at arbejde.
I godt ét århundrede var Lade
gaarden et fast indslag i det køben
havnske byliv med sin hær af gade
fejere og de indsatte, som spredtes
rundt i byen på deres fridage. Først
i begyndelsen af 1900-tallet blev La
degaarden lukket og de nedslidte byg
ninger nedrevet. Indtil da fungerede
den som anbringelsessted for de dele
af befolkningen, som ikke kunne kla
re sig selv, og som pga. deres ar-
bejdsduelighed måtte arbejde for det
offentlige for at modtage fattighjælp.
Noter
1.
A lle r u n d e r d a n ig s t F o r e s tillin g fr a d e t
K o n g elig e D a n s k e C a n cellie, 17. a p r il
1822,
D an ske K an celli, 2. dept. Konge
lige R eso lu tioner og D an sk e K an cellis
F o restillin g er 1822, R ig sark ivet.
2. Gu illaum e:
D e S k ib b r u d n e e lle r A rb ei-
d e r k o lo n ie n v ed K jø b e n h a v n o g d e n s B e
fo lk n in g ,
1869, s. 41.
3. Adam F red e rik Bøgvad, A fhø ring sark
1 8 4 4 . L ad eg å rd en ca 1 8 2 0 -6 5 A fhø
ring sark . B rom - B a a . 5 4 0 , Københavns
S tad sa rk iv (KSA ).
4. Vandkikker: Person i stø rre byer (isæ r
Kbh) hvis b estillin g v a r a t føre tilsyn
med og ordne og rep a rere vand ledning
er, vandposter osv.
89