90 / 221
Birgitte Vedel-Larsen
Noget ud a f sin lomme, idet hun tog
sin kjole af, og da [Worthein] løb til
for at see, hvad det var, bemærkede
hun, at det var et stykke svovl (...)
og nogle Svovlstikker (...) Paa [Wor-
theins} Spørgsmaal om, hvorfra hun
havde Svovlet og Svovlstikkeren, samt
hvad hun vilde bruge dem til, Svare
de hun (...) at det ikke kom hende
ved«.15
Denne forklaring bekræfter Klaus
Peter Stephensen, som egentlig ikke
har noget med sagen at gøre, men sid
der i nabocelle til den hovedmistænkte
Tømmerup og har snakket med ham.
Han bekræfter, at det var Antoinette,
der havde skaffet svovlet, som blev
brugt til at tænde ild med. Pengene
hertil skal hun efter sigende have få
et a f Tømmerup.
En anden arbejderske fortæller, at
Antoinette Hansen efter branden ud
viste »stor Glæde, klappede i hæn
derne og udbrød: »Der kan I see, at
jeg havde Ret, men det er dog ikke
godt nok gjort, for hele bygningen
skulde have brændt«.16
Opholdets varighed
Opholdene på Ladegaarden kunne
være a f kortere eller længere varig
hed, og der var flere forskellige grun
de til, at de indsatte forlod stedet igen.
44 a f de 130 personer døde, mens de
var på Ladegaarden - 18 kvinder og
26 mænd. Som tidligere nævnt hav
de Københavns fattiganstalter for
skellige funktioner, hvoriblandt Lade
gaarden fungerede som fabrik og i det
store og hele ikke optog gamle men
nesker. Derfor kan det virke lidt mær
keligt, at så mange døde, mens de var
på Ladegaarden. Undersøges det,
hvordan disse dødsfald fordeler sig,
86
giver det dog mening. Dødsfaldene var
spredt jævnt ud over årene. I 1847
var der 4 døde, og i 1848 var der 3.
Ellers var der kun et enkelt eller 2
dødsfald om året fra 1844 til 1862.
Hertil udgør 1853 en stærk kontrast.
I dette ene år døde 15 a f de 130 per
soner, og de 13 heraf døde mellem den
26. juni og den 26. august. Netop på
det tidspunkt, hvor koleraen hærge
de i København. Koleraen krævede
omtrent 5000 a f Københavns ca.
130.000 indbyggere i perioden mellem
juni og oktober.
Der var dog også andre og mindre
dramatiske årsager til, at de indsat
te forlod Ladegaarden. Mange a f
mændene, men også nogle a f kvinder
ne, fandt arbejde udenfor anstalten og
forlod derfor fattigvæsenet. Rigtig
mange forlod Ladegaarden til fordel
for en a f fattigvæsenets andre an
stalter. En enkelt kom på Set. Hans
Hospital, og en enkelt kom i 1853 på
koleraafdelingen og er formentlig død
her. I hvert fald kender vi ikke hen
des videre skæbne. Men de 19 andre,
som blev overført til andre anstalter,
kom til Almindelig Hospital. De fles
te blev indstillet efter anbefaling af
en læge, hvilket tyder på, det var gam
le og svagelige. Alderen på de perso
ner, der indsattes på andre stiftelser
som sidste indførsel, varierer fra 39
til 71 år, med en enkelt undtagelse
på 28 år. Én var 39, derefter var 4 i
40’erne, 6 i 50’erne, mens 4 var i 60’er-
ne. Der var en enkelt på 71. Det var
dermed de ældre, der blev sendt til
andre stiftelser. Hvor personerne var
i 40’erne, kan deres overførsel dog ik
ke tilskrives alder. Her må andre,
ukendte, forhold spille ind - for
mentlig helbred.
Desuden er der 11, hvis sidste ind
førsel var, at de blev indsat som lem