![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0086.jpg)
”De fo rv ild ed e, usædelige og i højeste G rad fordæ rvede M enn esk er”
Fig. 5. De in d sa tte p å L a d e g a a r d e n blev sa t i a rb e jd e i an sta lten s m an g e væ rksteder. B la n d t
kv in d ern e v ar a rb e jd e i v a sk eriet a lm in d elig t. F o tog rafi ca. 1898 (K øben h avn s Bymu seum ).
gaarden, hvor han først vendte tilba
ge om Aftenen Klokken 9«.8 Det vil
altså sige, at de personer, der blev sat
til stenslagningsarbejde, ikke alene
skulle udføre hårdt fysisk arbejde,
men også havde endnu længere ar
bejdsdage end de øvrige indsatte.
Efter stenslagningsarbejde er mark
arbejde den type a f arbejde, de fles
te mænd stikker af fra - altså den
samme slags arbejde, som også kvin
der forlod, og det på trods a f fattig
væsensbestyrelsens begejstring for
netop dette arbejde. Bestyrelsen men
te, at markerne gav »Arbeide for ik
ke faae Fattige om Sommeren, og
mangen Fattige har ved dette Arbei
de, i Forbindelse med tarvelig Føde
og et godt Leie, gienvundet tabt Hel
bred og tilsatte Kræfter«.9 Blandt de
mennesker, som faktisk skulle udføre
arbejdet, har der tydeligvis været en
anden opfattelse af de friske, sunde
udendørs beskæftigelser.
Da gadefejning i 1857 blev en fast
beskæftigelse på Ladegaarden, blev
det et af de arbejdsområder, rigtig
mange forlod ureglementeret. Det var
heller ikke nok blot at møde på det
anviste arbejde. Et par a f mændene
er straffet for dovenskab. Også i for
bindelse med arbejde var der et par
83