82 / 221
Birgitte Vedel-Larsen
bejde. Vi ved ikke meget om, hvilke
arbejdsopgaver, de skulle varetage,
men 2 kvinder skulle arbejde i vaske
riet på Almindelig Hospital, og en en
kelt blev gangpige her, og den ene af
de 2, der sendtes til Frelsers arbejds-
hus, skulle også arbejde i vaskeriet.
5 kvinder fra Ladegaarden blev ind
lagt på Københavns fødselsstiftelse. 2
kvinder kom her endda 2 gange. En
a f de kvinder, der blev indlagt på fød
selsstiftelsen, er Sophie Frederikke
Egmuth, der kom på Ladegaarden i
maj 1839. Hun var da 16 år gammel.
Som næringsvej var anført, at hun
havde lært almindeligt fruentimmer-
arbejde. I 1844 var der et notat om,
at politiet skulle underrettes, før hun
dimitteredes (udskrives fra anstal
ten), da hun søgte at ernære sig ved
prostitution. Den 19. september 1844
fødte hun datteren Thora Emilie på
Fødselsstiftelsen i København, og Tho
ra Emilie kom med hende tilbage på
Ladegaarden. I juni 1846 blev der gi
vet besked om, at hun atter var gra
vid, og den 2.9.1846 fødte hun endnu
en datter, Caroline Amalie. Straks ef
ter nedkomsten sendtes hun til Fød
selsstiftelsen, hvor hun var i 27 da
ge. Caroline Amalies far var en tidli
gere Ladegaardsindsat, som var di
mitteret. Han var siden blevet dømt
og afsonede straf, uden at det oply
ses, hvori forseelsen bestod. Den 2.
oktober 1847 sendtes Caroline Ama
lie på landet, som plejebarn under fat
tigvæsenet. Hun har da kun været 13
måneder gammel.
Flere a f Ladegaardens indsatte hav
de børn. De børn, der var gamle nok,
klarede sig selv, men var de yngre,
blev de enten forsørget a f deres far,
eller a f andre slægtninge. En anden
mulighed var, at fattigvæsenet send
te børnene i pleje - helst på landet
fordi man mente, det var godt for bør
nenes moral. Blev børnene født, mens
moderen var på Ladegaarden, kom de
gerne med her. At der ikke var ud
bredt tradition for at holde forældre
og børn samlet, viser sagen om en
kemanden Peter Andreas Christen
sen. Han blev sat ind på Ladegaar
den den 4.7.1844. Han havde en søn,
som han ikke kunne forsørge, og som
derfor også kom under fattigvæsenet.
Men drengen, som var 972 år gam
mel, kom ikke med faren til Lade
gaarden. I stedet indlagdes han i
Holmens arbejdshus. Der var dog en
bemærkning på faderens afhøringsark
om, at han ikke måtte dimitteres, før
der var blevet truffet en beslutning
med hensyn til sønnen. Faderen di
mitteredes den 2. oktober 1844 med
direktionens tilladelse, mens der ing
en bemærkning er om, hvad der blev
a f sønnen.
Ladegaarden havde også et vist
samarbejde med Set. Hans Hospital
på Bidstrupgård ved Roskilde, idet
nogle a f Ladegaardslemmerne a f og
til blev sendt til hospitalet for at ar
bejde. Der er dog også personer, der
sendes til Set. Hans Hospital som pa
tienter. Heriblandt isenkræmmer
svenden Adam Frederik Bøgvad3. Han
var født i 1776 i et skovfogedhus på
Bregentved gods i Sorø amt. Indtil
han var 14 år gammel, boede han hos
forældrene. I 1790 kom han til Kø
benhavn, hvor han lærte handel og
havde sin egen butik i 22 år. Dernæst
begyndte han et omflakkende liv. Han
rejste fra sted til sted og var et år på
en gård på Skjoldenæsholms gods, et
år på en anden gård og et år som
skolelærer i Holbæk amt. Dernæst var
han et år hos sin far i Slagelse. I 1816
blev han indlagt som sindssvag på
Helsingør Hospital og blev her i 9 år
78