81 / 221
”De fo rv ild ed e, usædelige og i højeste Grad fordæ rvede M enn esk er”
til klokken 12, hvor der var IV
2
ti
mes pause for arbejderne i første af
deling, mens arbejderne i anden af
deling kun havde 1 times pause. Ef
ter pausen arbejdedes til klokken 8
om aftenen med V
2
times pause. I pau
serne fik de indsatte mad, de skulle
selv sørge for at rense deres skåle, og
de skulle holde sig selv og deres tøj
i pæn og ren stand.
Anstalten bestod a f en række værk
steder. I første omgang blev der sat
set på uldmanufaktur. Herudover hav
de Ladegaarden værksteder for far
veri, linnedmanufaktur, rebslageri, ly
sestøberi, håndværk ligesom anstal
tens jorder blev dyrket. I 1857 over
tog Ladegaarden byens gadefejning,
og den såkaldte ’pjaltehær’ blev et fast
indslag i bybilledet.
At blive indskrevet på Ladegaarden
var ikke ensbetydende med, at resten
af livet skulle tilbringes her. Fattig
væsenet lagde stor vægt på, at de en
kelte fattige skulle oplæres i forskel
lige former for arbejde. Både så de
kunne arbejde på forsorgens anstal
ter, men også så de igen kunne kla
re sig i samfundet uden at behøve fat
tighjælp. Derfor forlod de indsatte of
te Ladegaarden i perioder for at ar
bejde andetsteds. Derudover havde
anstaltens beboere en fast ugentlig
fridag, hvor de havde tilladelse til at
forlade ejendommen, hvis de altså ik
ke var blevet fradømt denne ret pga.
tidligere begåede forseelser. I øvrigt
var der mange, der forlod Ladegaar
den uretmæssigt, dvs. uden at have
fået tilladelse a f inspektøren. Vendte
han eller hun senere tilbage, kunne
de regne med afstraffelse i større el
ler mindre grad.
En anden årsag til at forlade La
degaarden kunne være, at den fatti
ge overflyttedes til en a f Københavns
Fattigvæsens øvrige anstalter. I alt
470 gange har de 130 personer væ
ret på andre anstalter end Lade
gaarden. De anstalter, de hyppigst be
søger, er Almindelig Hospital og Frel
sers arbejdshus på Christianshavn.
Ladegaarden havde selv en sygestue,
men ved alvorligere sygdomme eller
sygdomme af længere varighed blev
patienten sendt til Almindelig Hospi
tal. Heller ikke her slap man dog for
arbejdet, idet hospitalet havde ind
rettet arbejdsstuer, hvor patienter, der
havde kræfter til det, skulle arbejde.
Var man ikke frisk nok til arbejds
værelserne, kunne arbejdet foregå på
sygestuen.
Mange Ladegaardsindsatte blev
sendt til Frelsers arbejdshus, hvor de
skulle på kur. Her var der i 1834 ind
rettet 2 sygestuer for 50 personer. Den
lidelse, der skulle kureres, var fnat.
Vi ved dog ikke med sikkerhed om
alle, der blev indlagt, skulle kureres
for fnat. I beskrivelsen står ofte, at
de er blevet indlagt på Frelsers ar
bejdshus, men det betyder ikke nød
vendigvis, at de er blevet indlagt i
den forstand, vi i dag forstår ordet.
De fattige, som kom til Ladegaarden
eller en af fattigvæsenets øvrige an
stalter, blev også indlagt. Dvs. at or
det mere har betydning af at være
indskrevet på anstalten. Men da 208
a f de 470 indlæggelser på andre an
stalter end Ladegaarden var i Frelsers
arbejdshus, er det dog mest sandsyn
ligt, at de var her for kur, og fnat må
have været et stort problem for fat
tigvæsenet.
Der er også en vis arbejdskraftud
veksling mellem de forskellige an
stalter. 2 kvinder blev sendt til
Frelsers arbejdshus for at arbejde her,
mens 8 - 3 mænd og 5 kvinder - send
tes til Almindelig Hospital for at ar
77